Introduktion

"Jeg skriver på uafgjorte mellemværender med mig selv"

"Jeg fandt som forfatter mit miljø i de 7-8 år, jeg befattede mig med alting". (Poul Ørum i avisinterview)

Poul Ørums forfatterskab bygger på selvoplevelse og udgør en stadig søgen efter selvet. De erfaringer, der er bøgernes råstof, gjorde Ørum i en periode, hvor det - som i dag - var svært at klare sig uden uddannelse og uden privilegier. Som ung (født 1919) måtte han tage de jobs, der var at få: Jungmand på en skonnert, landarbejder, gartner, børstesælger, reservebetjent, leder af ungdomslejr. Han kæmpede i lange perioder dagligt for at opretholde eksistensen, måtte lære sig selv de ting, han fik brug for, omgikkes samfundets stedbørn, de udstødte, de underprivilegerede.

I 1944 fik han ansættelse som journalist i sin hjemby, Nykøbing Mors, og indtil 1957 var han kriminalreporter ved en socialdemokratisk provinspresse. I 1957 slog han sig med familien ned på Fanø, hvorfra moderen stammer. Han ville nu søge at ernæres sig som fuldtidsforfatter, og det lykkedes; i 1958 fik Poul Ørum sit gennembrud med Lyksalighedens ø.

Den anselige produktion inden for mange forskellige genrer, hvoriblandt de 23 romaner både syner og tæller mest, er dels forsøg på en selvransagelse ("Jeg ... skriver på uafgjorte mellemværender med mig selv"), dels en stadig indsats for at klare tilværelsen, økonomisk og fortolkningsmæssigt.