Atlas over Vejle

Citat
”Pedersholm/ I løbet af tresserne blev parcellerne med sikker hånd spredt ud over markerne på bakkerne som hæver sig over fjordbyen. Her flyttede vi til som små og her flyttede vi fra, så snart vi blev gamle nok. Gid jeg kunne sige: Jeg så mig ikke tilbage, men det er jo ikke sandt. Man kan aldrig forlade sin barndom.”
”Atlas over Vejle”, ikke pagineret

I Ugeavisen Vejle, december 2014, lyder en overskrift: ”Kunstnere udgiver speciel bog om Vejle”. Overskriften dækker en omtale af den kollaborative foto-/digt-/turistbog ”Atlas over Vejle” (2014), forfattet af bysbørnene claus ejner og Peter H. Olesen. Den vejlensiske reception lader ordet ”speciel” hænge i luften som et både rosende og afvisende mærkat.

Bogen kombinerer Olesens tekst og claus ejners ”fotografier, digte, optegnelser og dokumenterede aktioner og performances”, som det præciseres i bogens forord. Samarbejdet er styret af et simpelt koncept: #1 Olesen skriver en retrospektiv tekst med udgangspunkt i et specifikt sted i Vejle, #2 claus ejner dokumenterer en performance eller en detalje i eksteriøret samme sted i nutidens Vejle. Sammenstillingen resulterer i en tværmedial ping-pong i de enkelte opslag, hvor læseren spilles frem og tilbage mellem Olesens call og claus ejners response.

51491904

Olesens tekster består af prosastykker og lyriske enheder, der alle er centreret om barndommens Vejle i 1970’erne med fikspunkter som Allan Simonsen og Dandy-tyggegummifabrikken. Vejles særlige geografi giver anledning til en ready-made-tekst om Christian Winthersvej (opkaldt efter den klichétunge biedermeierdigter). Sakset fra amatørcykelsitet danskebjerge.dk skæres en kort info-tekst til, som var den et digt. ”stejlheden bliver mere menneskelig”, lyder det, og læst som et litterært udtryk er det unægteligt en billedmættet og sjovt eksistentiel versionering af Menneskets strabadser på livets vej. Døden gisper lige bag humorens fikse hvin, når den forbudte nedadgående cykelretning afslutningsvis beskrives som ”særdeles halsbrækkende”. Biedermeieridyl, jovist, men ikke uden gys!

Modsat Olesens tydeligt rammesatte og pointeafsluttende tekster er claus ejners aktioner rammefri og pointeåbnende. Kamera, sprittusch og egen krop er remedierne, som claus ejner undersøger Vejle med. Dette gøres ganske bogstaveligt, bl.a. ved en slidsom og fladpandet optælling og tilhørende registrering af antallet af skridt, der er op ad de ni stejleste veje i Vejle. En charmerende åbenhed, som hviler over claus ejners bidrag, viser en kunstnerisk ambition om at opdage verden på ny – om at se Vejle som noget helt specielt.