I stedet for at ærgre sig over at lytterskaren kun vokser alt for langsomt og at det virker som om mange mennesker ikke længere lytter til musik, som fx jeg synes man skal lytte til musik – det kommer vi ind på en anden gang – og i stedet for at ærgre sig over at flere og flere heller ikke synes at musik bør koste noget særligt, så kunne man – og det er det jeg gør netop nu – glæde sig over de trofaste få.”
Peter H. Olesen er en selvudnævnt outsider. Ikke blot i forhold til det ’jeg’, som hans tekster frembringer, men også i en mere udvendig forstand. Han er en selvhjulpen kunstner og har som bevidst strategi søgt mod uautoriserede distributionskanaler. I det post-punkmiljø, som han færdedes i i sine formative år, var outsiderpositionen et selvfølgeligt adelsmærke. Indenfor = konform småborgerlighed. Udenfor = noget visionært andet. Med tråde tilbage hertil har Olesen i en årrække udgivet plader på sit eget pladeselskab Melodika. Han har som privatperson udgivet digtbøgerne ”[Jeg er her kun midlertidigt]”, ”Hun forstår ikke digte siger hun og slet ikke digterne” og ”du lever og har det godt og bor et sted på Sjælland”, hvis helt umulige titler nok aldrig var sluppet igennem en autoriseret redaktørs havelåge. Han har udgivet bøger på kunstneren Svend-Allan Sørensens uafhængige kunstforlag Adressens forlag, ligesom Vejle-bogen ”Atlas over vejle” er udgivet af kunstneren og medforfatteren claus ejner.
Udover disse alternative distributionskanaler bedriver Olesen også en blog på webadressen peterholesen.blogspot.dk. Under overskriften (og deklarationen) ”fhv. lovende, p.t. ør” (2007- ) blogger han i et ugentligt interval kommentarer, finurligheder, links, små kulturanbefalinger, De efterladtes koncertdatoer, arbejdsrapporter, digtskitser (mange af de udgivne digte findes her i prototypens form), humoristiske aforismer mv. Stemmen er velkendt, men rammerne er videre, og det virker på mange måder, som om Olesen føler sig godt tilpas her. Onsdag den 13. august 2014 lyder det med tungen helt ude i kinden: ”2 regler for sangskrivere/ 1. Du må kun bruge ordet baby, hvis din sang handler om et spædbarn./ 2. Du må ikke skrive sange om børn.” Mandag den 7. april 2008 lyder det mere afdæmpet men stadig sarkastisk: ”Opdagelse i en sen alder. Mennesket er et socialt væsen”.
Bloggen og internettet som distributionskanal fungerer måske som det frie, afhierarkiserede og alternative format, som Olesen og ligesindede forgæves fantaserede om i startfirsernes desillusionerede civilisationslede. Forfatteren skriver og modtageren læser (og svarer tilmed tilbage). Bum slut. Ingen profit, ingen korrektur, ingen redigering, ingen regler. Det er skæbnens ironi, at det netop er den etablerede superkapitalisme i Silicon Valley, der har muliggjort friheden.