De forkerte

Citat
”FRU RYGTE: Fælledparken skal være tysk flyveplads - - Der skal oprettes tysk koncentrationslejr i Nordsjælland
HR. RYGTE: Og det danske smør der går til Finland – det bliver påstemplet Made in Germany”
”De forkerte” i ”8 ulige spil”, s. 36.

Jess Ørnsbos drama ”De forkerte” foregår under 2. Verdenskrig på Vesterbro i København. Besættelsesårene danner den tidsmæssige ramme, således at Danmarks befrielse i 1945 er sammenfaldende med stykkets afrunding.

Handlingen udspiller sig i en families spisestue og i en fælles entre på trappegangen, hvor den estiske nabo har en mærkelig maskine stående. Her fremstiller hun cremer og sminke af ”estisk mudder”, der viser sig at være et andet ord for soldaterlig.

Stykket er et familiedrama på fem akter. Undervejs afbrydes handlingen af de to karakterer Hr. og Fru Rygte, der informerer om krigens udvikling. Hr. og Fru Rygte optræder i forklædning, og de dystre nyheder om storpolitik overleveres i et nonsenssprog, så det ikke er til at skelne fakta fra sladder og sludder. I første akt introduceres stykkets karakterer i et forvirrende flimmer, ved at fragmenter af scener afbrydes af en gong. Et lille uddrag af en scene afløser den foregående. Moren er tysker, sønnen er skeløjet, og datteren har både et stort, strittende øre og en storetå, der sidder forkert. Faren sælger kartofler og passer sin hest, og frem fra skabet vælter det ene efter det andet i form af upassende uniformer, skotøjsæsker med penge og den svenske Zarah Leander, der var blandt Nazi-Tysklands mest populære sangerinder og skuespillere.

Krigens galskab skaber ikke kun død og ødelæggelse på fronten. Den splitter også familien ad indefra. Inden for hjemmets fire vægge myldrer det med fortrængte drømme, hemmeligheder og fordækte planer. Forældrene fremstår som en slags diktatorer, der bestemmer over børnenes liv. De vælger, hvordan de skal gå klædt, og hvem de skal gifte sig med. Omvendt fungerer sønnen og datteren som mæglere, når moren og faren ikke kan tale sammen ved middagsbordet. Ægteskabet er også en krig, og børnene er de helt store tabere. Da en gruppe unge modstandsmænd ved krigens afslutning likviderer den estiske nabo, reagerer moren ved at slå sine børn med tæppebankeren. Landets befrielse giver på ingen måde børnene fred.