Biblia pauperum nova

Citat
”Og til sidst gav folk op og gik hver til sit. Uden menneskene vidste Gud ikke, hvad han skulle stille op, han havde gjort det så godt, han kunne. Og så gik også han hjem og tog Jesus og englen med. Det var dén dommedag.”
”Biblia pauperum nova”, s. 107.

Oskar K. og Dorte Karrebæks ”Biblia pauperum nova, ny bibel for de fattige i ånden” fra 2012 er en nyfortolkning af biblen men med middelalderens biblia pauperum (fattigmandsbibel for analfabeter) som forlæg. Rammen er et teater, hvor en flok ’åndsvage’ bygger en kulisse og opfører et stykke, der fortæller om Jesus’ liv på jorden fra bebudelsen til opstandelsen. De fire evangelister (Markus, Mattæus, Lukas og Johannes) – nogle skumle typer i lange frakker og flyverhjelme – er instruktører.

Bogen er stringent opbygget hen over 40 opslag bestående af samme faste elementer ligesom i middelalderversionen. På den ene side er der en kort tekst, hvor Oskar K frit genfortæller fra Det nye testamente. Herudover er der bemærkninger til scenens regi og til tegneren, der mere eller mindre loyalt folder regibemærkningerne ud i et fantastisk billedunivers på den anden side. Under regibemærkningerne er en række citater, der også udtales i tegningerne fra fire kommentatorer i dyreskikkelser. Næst efter evangelisterne er Mester Eckhart den mest citerede, men også andre som ’Godfather’, Erik Ninn Hansen, Lars Lilholt, Olsenbanden og forfatteren selv giver deres besyv med.

29245711

Jesus beskrives som en ensom, misforstået fyr, der ”gik rundt i sin egen verden og fortalte lignelser om den med et uforglemmeligt smil” (s. 54). Men folk forstår ham ikke, og han går mere og mere bange mod sin skæbne: ”I pausen sad Jesus lidt for sig selv og bladede frem i sit rollehæfte (…) den næste scene var verdensdommen, den havde han nogenlunde styr på, men jo mere han læste, jo skrækkeligere var dét, der skulle ske” (s. 62). Gud ender med at aflyse dommedag, da højtaleranlægget ikke virker og folk er gået hver til sit.

Oskar K prædiker således ikke det glade kristne budskab. Man fornemmer snarere en underlæggende skepsis over for den kristne teologi. Bogen sætter tro og tænkning på dagsordenen på en provokerende men samtidig humoristisk måde, og uanset religiøs observans giver den anledning til refleksion hos læseren.

I Dorte Karrebæks artistiske tegninger følger man opførslen af en trefløjet scene efter en tegning af billedrammen til en gammel Biblia Pauperum. Her udspilles handlingen i et farverigt billedværk, der taler både til intellekt og følelser. Tegningerne rummer meget humor men også mørk og rædselsvækkende lidelse.