Da Josefine Ottesens lille søn voksede op, erfarede hun, hvorledes han og kammeraterne havde stort behov for at kæmpe og slås. Det provokerede hende og i sine overvejelser over, hvorfor hun reagerede sådan, fik hun inspiration til billedbogen Den lille ridder. Kongeslottets køkkendreng, som vil være ridder og som tror på at der stadig findes farlige drager, har store problemer fordi han bor i et land, hvor det er absolut forbudt at være vred og skændes, at råbe og skrige. Det lykkes dog denne lille kriger at overvinde troldmanden, at blive slået til ridder af Den Rasende Drage og vinde prinsessen og det halve kongerige.
I erkendelsen af, at vores samfunds kristne moral strider direkte mod århundreders, ja årtusinders programmering af de mandlige gener med henblik på ”survival of the fittest” - overlevelse - har J.O. sat sig for at give drenge og mænd nogle historier, som er genkendelige og, som hun altid gør i sine fortællinger, få os andre til at forstå disse mekanismer og give os en øjenåbner, således at vi kan se med andre øjne på de problemer som vores generationer af børn og unge står i. I trilogien om Krigeren, som må betegnes som hovedværket i forfatterskabet, føres denne problematik ud i sin fulde konsekvens i en stor eventyrroman, en personlig udviklingshistorie tilsat lidt magi og rigtig megen dramatik. Krigeren er et fuldendt værk, velskrevet, godt komponeret og med alle de elementer i sig, som gør den til en stor fortælling med internationalt tilsnit.
23769638
I første del: På den yderste ø møder vi hovedpersonen Odd, der som lille er skyllet op på en ø, hvor han vokser op som træl hos troldkvinden. Det er en opvækst med manglende kærlighed, mistænksomhed, tilbagetrukkethed. Og da vi lærer Odd at kende er han en vred ung mand på 15 år med et hårdt, stridbart sind, noget som koster både ham selv og hans omgivelser dyrt. Tiden er Vikingetiden, stedet et Hanherred, hvor forfatterens slægt på fædrene side stammer fra. Odd har en stærk vilje og kraften til at kæmpe for, hvad han vil, nemlig at blive kriger i kongens hird. Det lykkes ham at bryde ud af trælletilværelsen, han bliver jæger, smed og da bogen slutter har han endelig nået sine drømmes mål.
Odd kommer til at tilbringe megen tid Bag borgens mure, men det er på slagmarken han føler sig bedst tilrette. Der er mange slag der skal udkæmpes, og vi følger ham gennem blodige, ubarmhjertige og også uretfærdige kampe. Vi følger kongens hirdmænd, modige krigere, som foretrækker døden frem for et liv som civilister.
Den unge konge sætter Odd meget højt både som kriger og ven. Da det viser sig at han også eftertragter ham sexuelt, siger Odd fra trods en udstrakt pligtfølelse over for landets overhoved. Denne pligtfølelse opretholder han på trods af al fornuft, og det kommer til at koste menneskeliv. Krigeren Odd lukker helt bevidst det følelsesmæssige aspekt ude af sit liv. Der er heller ikke plads til kærligheden, selv om den trænger sig på da han lærer den unge dronning nærmere at kende. Takket være sine evner som kriger og strateg avancerer han for til sidst at blive høvedsmand. Han begynder så småt at opspore sin æt og man fornemmer, at han er af ædel byrd.
I den sidste del af trilogien Over åbent vand udspiller der sig voldsomme og grusomme begivenheder på borgen. Der er magtkampe og intriger og Odd bliver offer. Han søger døden, men hans livstråd er ikke vævet sådan. Under opholdet hos godeparret Reida og Tikka finder og - ikke mindst - accepterer Odd sin skæbne. En skæbne, der endog har udset ham til langt mere end han egentlig ønsker. I tilgift frelser han og vinder den kvinde, hvis tråd er vævet sammen med hans.