- ” Det er nok i stregen min styrke ligger og det er stregen jeg er optaget af. Mit udgangspunkt er aldrig farver eller komposition, det er udtrykket ”.
Og ideerne - nogle gange er de der bare, andre gange…. - ” Det gælder om at tage det stille og roligt, det skal nok dukke op. Det er meget rart at vide, at jeg kan arbejde mig frem til det, hvis jeg ikke har en idé er det bare at blive ved og ved ”. ” Jeg starter med de store streger, som skulle man hugge noget ud af en sten, og så samler de sig mere og mere ”.
Personerne bliver altid lavet før storyboardet, der med små frimærkebilleder for hvert opslag angiver de overordnede linier kompositorisk med fokus og perspektiver.
- ” Det er vigtigt at finde ud af hvad det er for personer jeg har med at gøre, hvordan ser de ud, hvordan har de det sammen, hvilke farver. ” ” Det er ikke altid jeg forstår det hele, f. eks. med eventyr der er symbolladede og tit fortæller noget mere end det, der står – men man har en fornemmelse af det, og så tror jeg godt man kan tegne det lidt med maven og lade sig rive med. Det tager lang tid at få det hele på plads men det kan godt betale sig at bruge lang tid på de store linier, så hele overblikket er der ”.
Første tegning er aldrig den, der bliver den første tegning i bogen.
- ” Det første billede jeg laver er tit midt i historien, et hvor der foregår noget. Jeg tager som regel det billede jeg allerbedst kan lide, det som jeg glæder mig mest til. Så har jeg det som en løftestang til resten af bogen, så skal resten være lige så godt ”.
Charlotte Pardis foretrukne materialer er akvarel, farvekridt, akryl og så det vigtigste af dem alle, blyanten. Blyanten til de hurtige skitser, til at nedfælde ideen så at sige mens den opstår.
- ” Det er nu det sker – og det går hurtigt! Tit er det også de billeder der lykkes bedst, dem der bliver fanget i nuet ”.
Alle Charlotte Pardis bøger er fulde af liv. Stregen, der kan virke skødesløs og akvarellen, der flyder, er med til at skabe bevægelse – som om hun hurtigt er er på vej til næste billede. I de første bøger var skitsepræget tydeligt, i de senere bøger er stregen blevet mere stram. Avistegningernes krav til pointer, satire og enkelhed smitter helt klart af på billedbøgerne og understreger Charlotte Pardis helt unikke evne til at indfange kernen i historierne.