Huse der bytter plads

Louis Jensens forunderlige fortælling om Byen hvor husene bytter plads (2001) viser igen en helt anderledes og ny side af Anne Pedersen. Det er en kort, stram tekst, der fortæller om den morgen, hvor husene i byen overraskende begyndte at bytte plads. Ingen vidste hvordan eller hvorfor, men pludselig så hverdagen helt anderledes ud og der blev vendt op og ned på mange ting. Det var svært at bringe posten ud, for hvor boede folk nu?

23722402

I modsætning til sine tidligere bøger vælger Anne Pedersen her en enkel, harmonisk opbygning, idet hun bruger det hvide papir som en rolig baggrund for sine billeder. Alle billederne har den samme størrelse, er næsten kvadratiske og udfylder kun ca. 2/3 af billedfladen. Nedenunder hvert billede står teksten. Hun arbejder med komplementærfarver, om end de er lidt ”ferske”, det er rød og grøn, tilsat hvidt, blåt og gult samt sort. Baggrunden spiller ikke slet så stor en rolle, som den plejer. Det giver billederne en lethed, som er ny for Anne Pedersens billedudtryk.

Men sædvanen tro digter hun gerne videre på teksten, ja, man kan sige, at hun skaber en parallel billedmæssig gendigtning i sine billeder. Det er meget veloplagt gjort, og det er tydeligt, at Anne Pedersen har moret sig, som når hun bl.a. tilføjer flg. tekst til sit billede af speakeren i tv-avisen, der siger: ”….Pas på din nye have. I går kl. 15.30 fandt politiet resterne af Fru Else Pelse. En kødædende plante havde tilsyneladende……” – en henvisning til Halfdans ABC. Der er også billedet af de ejere, der, som teksten siger, ”har fået et rigtigt springvand” . At det er et gran FOR rigtigt viser billedet, hvor moren holder sin lille datter for øjnene!

I sine illustrationer til romanen, Den solskoldede mor som blev byttet væk for ti kameler, (1999, tekst Bjørn Sortland) afsøger Anne Pedersen helt nye områder i sine illustrationer. Det er fortællingen om de to søskende Fredrik og Arve, der rejser på ferie i Aqaba i Jordan sammen med deres mor og hendes søster, tante Torunn. Men her vil en saudiarabisk prins købe hende og Fredrik har også sit at tænke på.

Historien balancerer mellem hverdagsrealismen og skrønen, og tegningerne passer godt til – de har den samme dobbelthed. På den ene side viser de genkendelige situationer fra historien. På den anden side giver Anne Pedersen dem det vrid, der fjerner dem fra realiteten. De er levende og fortællende, og den teknik Anne Pedersen har brugt, giver dem en helt særlig udtryksfuldhed. Illustrationerne er i s/h og kan minde om træsnit med deres kantede former og stofligheden i den sorte farve. Men teknikken er en helt anden. Figurerne er først malet op med hvidt og derefter tegnet med sort.