Anne Pedersen tilhører den generation af tegnere, man har kaldt ”de unge vilde”, og som man især har forbundet med Designskolen i Kolding.
Det er karakteristisk for hende som en repræsentant for den nye unge generation af tegnere, at hun opfatter billedet i billedbogen som selvstændig kunst. Der kan være budskaber i billederne, der ikke har noget med teksten at gøre. Det er lykkedes hende at forene en glæde ved at tegne med hvad man kunne kalde en stærkere hengivelse til billedet. Hun forlænger illustrationen med sin uhæmmede, virtuose brug af elementerne farve og form. Billedbogen bliver til kunst. Der kan ligge en risiko for at glemme barnet i denne bevægelse. Men Anne Pedersen holder sig i øjenhøjde med barnet. Hendes billeder er altid illustrative og fortællende i al deres underfundighed og ekspressive udformning.
Hun har siden sin debut i 1995 vist sig som en eksperimenterende og fornyede kunstner, der gradvist har arbejdet sig frem mod en større klarhed og enkelhed, en større grad af overskuelighed, et lettere billedudtryk.
Det skal blive spændende at se, hvilken retning Anne Pedersens billeder vil tage i den næste bog.