1970’ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

Citat

Begreber: nyrealisme, naturalisme, socialrealisme, materialisme, knækprosa, bekendelseslitteratur, kvindekamp, kvindelitteratur, beat

I 1970’erne og årene deromkring skrev en gruppe af især prosaforfattere romaner om forståelige og realistiske problemstillinger som en reaktion på den svært tilgængelige og for nogle uforståelige modernistiske digtning, der havde udviklet sig efter Anden Verdenskrig. Mange læsere kunne bedre forholde sig til en læsevenlig og vedkommende realisme, der blev kaldt nyrealismen, fordi den trak på de litterære traditioner fra naturalismen og socialrealismen men omhandlede moderne problemstillinger som kernefamilien og forstadslivet. Både karaktererne og miljøerne var let genkendelige, og fokus var lagt på de psykologiske symptomer af den materialistiske livsform og ikke på årsagerne til kedsomheden, tvivlen eller utroskaben.

Familien Gregersen

Christian Kampmanns familiekrønike Gregersen-sagaen blev en af 1970’ernes mest læste. Serien består af de fire bind ”Visse hensyn” (1973), ”Faste forhold” (1974), ”Rene linjer” (1975) og ”Andre måder” (1975), der spidder hykleriet ved at skildre en velhavende overklassefamilies opløsning over en 20-årig periode. Familien Gregersen er bag den velpolerede facade belastet af en dominerende far, og børnene søger i deres opvækst forskellige identiteter og seksualiteter.

Forstaden er et hyppigt miljø i journalisten Anders Bodelsens noveller, der kredser om individets overgang fra uskyld til erkendelse. Eksempelvis i titelnovellen til samlingen ”Drivhuset” (1965), hvor tilbageblikket på en ungdomsforelskelse rummer en art syndefald. Bodelsen skriver også psykologiske krimier som spændingsromanen ”Tænk på et tal” (1968) om en almindelig bankfunktionær, der presses til at begå kriminalitet. Romanen blev filmatiseret, og i løbet af sit forfatterskab skrev Bodelsen også flere filmmanuskripter og TV-dramaer. TV-spillenes helt store pen var dog Leif Panduro, der fremstillede middelklassedanskernes identitetsproblemer i 13 socialt kritiske fjernsynsserier, som f.eks. ”Rundt om Selma” (1970) eller ”Louises hus” (1977). Det er karakteristisk, at seerne er på fornavn med hovedpersonerne, som med Louise, der efter et rekreationsophold forsøger at erindre, hvad der gik forud for hendes nervesammenbrud.

Sammenbrudsromanen ”Slangen i brystet” (1969) var Henrik Stangerups debut. Den handler om den 40-årige Max, der aldrig har løsrevet sig fra sin dominerende mor. Max bliver langsomt opslugt af angst og tvangstanker, der formidles i indre monologer. I den selvbiografiske ”Fjenden i forkøbet” (1978) fortæller Stangerup om sine egne personlige kriser efter farens død og hans skilsmisse. Det selvbiografiske element er også på spil i Suzanne Brøggers gennembrud ”Creme fraiche” (1978), der i en førstepersonsfortæller beskriver en ung kvindes erotiske frigørelse fra det borgerlige kernefamilieliv, hun er vokset op i.

Andre tendenser i perioden

Tidens kvindekamp påvirkede også litteraturen, og der blev udgivet decideret kvindelitteratur, som f.eks. Vita Andersens populære ”Tryghedsnarkomaner” fra 1977. Andersens bekendende prosalyrik eller knækprosa, som det også kaldes, er ligefremme, hudærlige beskrivelser af selvhad, drømme om bekræftelse, neuroser og depression, der fremstilles som hverdag for den fastlåste kvinde.

Flere mandlige lyrikere skrev digte inspireret af den amerikanske beatgeneration og popkultur. Det gjaldt især de produktive venner Dan Turèll og Peter Laugesen. Hvor den alsidige typograf Laugesen skrev alt fra automatskrift og bekendelseslyrik, flirtede Turèll med nyrealismen i prosadebuten ”Vangede billeder” (1975). Den er en humoristisk erindring om de mange skæve eksistenser, der tilhørte arbejderklassen i det ellers velhavende Gentofte i Turélls barndom.

Kilder:

Primærtekster

Andersen, Vita: Tryghedsnarkomaner. Gyldendal, 1977. bibliotek.dk

Bodelsen, Anders: Drivhuset. Gyldendal, 1965. bibliotek.dk

Bodelsen, Anders: Tænk på et tal. Gyldendal, 1968. bibliotek.dk

Brøgger, Suzanne: Creme fraiche. Gyldendal, 1978. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Visse hensyn. Gyldendal, 1973. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Faste forhold. Gyldendal, 1974. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Rene linjer. Gyldendal, 1975. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Andre måder. Gyldendal, 1975. bibliotek.dk

Stangerup, Henrik: Slangen i brystet. Gyldendal, 1969. bibliotek.dk

Stangerup, Henrik: Fjenden i forkøbet. Lindhardt og Ringhof, 2006. bibliotek.dk