I Tortall: De Udødelige og De svages beskytter

De næste fire roman-kvartetter, De udødelige (1998-1999) og De svages beskytter (2001-2002) foregår også i landet Tortall. Begge serier har samme overordnede tema som Løvindens sang: I De udødelige er det Daine, der er den lille pige, der langsomt skal vokse op og blive helt – dog ikke som ridder, men som troldkvinde. I ”De svages beskytter” er det i stedet pigen Keladry, der ønsker at gentage Alannas heltedåd og blive ridder, hvilket først lykkes efter voldsom modstand og en overvindelse af hendes skræk for højder.

24143805

I ”De udødelige” (1998-1999) har Pierce udnyttet genren lidt mere end hun gør i sin tidligere kvartet. Selv om den overordnede køns- og heltetematik er den samme som i Løvindens sang er der qva hovedpersonen meget større fokus på trolddom. Portrættet af Daine er meget indlevet, mens resten af personerne ikke i samme høje grad skildres, måske fordi der er en del gengangere fra ”Løvindens sang”, men sandsynligvis fordi Pierce her introducerer en lang række magiske væsner (de udødelige), som truer Tortalls eksistens. Daine, som har en magisk evne til at tale med dyrene, bliver omdrejningspunktet for at redde Tortall fra den truende katastrofe, og sammen med sin lærer, troldmanden Numair, må hun vandre hele vejen til Gudernes rige, hvorfra de udødelige stammer, og konfronteres med såvel sin afdøde mor, sin ukendte far og en hel verden fuld af drager.

I ”De svages beskytter” (2001-2002) er der stadig udødelige i Tortall, de fleste af dem er dog gode, men der er dog stadig en del ondskabsfulde væsner, som kæmpeedderkopperne. Hovedpersonen Keladry ønsker at blive ridder, ligesom Alanna, men må grueligt meget igennem før det lykkes. Selv om forfatteren stædigt forsøger ikke at gentage Alannas historie, er det for en garvet læser alligevel svært at se ”De svages beskytter” som en væsensforskellig historie. Keladrys problemer er lidt anderledes end Alannas (der i øvrigt har en birolle i historien), da hun jo ikke behøver at skjule, at hun er pige. Selv om læstelystne piger vil sluge historierne råt, er der ikke på samme måde dybde og følsomhed i portrætterne, ligesom det er vanskeligt at læse kvartetten uden på forhånd at kende lidt til de foregående serier.