Spiralcirklens tempel

Citat
”Magiens Cirkel” fremstår som en utrolig medrivende og velskrevet serie, der konsekvent udforsker venskabets grænser og problemer i et spændende miljø.

De sidste to oversatte serier er Magiens Cirkel (2000-2001), og den endnu uafsluttede Cirklen åbnes (2002-2003), idet sidste bind af serien endnu ikke er oversat til dansk. De foregår i et nyt univers, og handlingen har trolddom som omdrejningspunkt i skikkelse af fire børn, der ikke helt kan falde til i deres respektive miljøer. I første bind af Magiens Cirkel samles de fire børn, Sandrilene, Daja, Trisana og Torn. Her er Sandrilene først og fremmest i centrum, i næste bind er det Trisana, i Ildsmeden (2000) er det Daja og i Plantetroldmanden (2001) er det Torn.

I Tortall-serierne har det primært været børnenes selvstændighed og udvikling næsten på trods (dog stort set altid moralsk støttet af en velmenende lærerskikkelse), der har været i centrum. I den nye serie har Tamora Pierce sat venskabet og loyaliteten ind som den absolut overordnede tematik i de fire historier. ”Magiens Cirkel” fremstår som en utrolig medrivende og velskrevet serie, der konsekvent udforsker venskabets grænser og problemer i et spændende miljø.

24370763

I ”Cirklen åbnes” følger vi de fire børns videre udvikling. I Magiske trin (2002) er det Sandrilene, der skal fungere som lærer for den dansende dreng Pasco, der har trolddomsevner. Samtidig foregår en række skræmmende og uforklarlige mord i byen, som Sandrilene, sammen med Paco, ser sig nødsaget til at løse. I Stenmagi (2002), er det Torn, der skal oplære drengen Evi, men samtidig må se sig nødsaget til at kæmpe mod byens underverden, der er ude efter Evis evner. I Mordbrænderen (2003) er det Daja, der skal oplære et tvillingepar, og samtidig løse en række uforklarlige brande i byen. I det fjerde, endnu uoversatte bind, er det Trisana, der er hovedpersonen. Det er vanskeligt at læse serien uden først at have stiftet bekendtskab med ”Magiens cirkel”, for der er ikke gjort så frygtelig meget ud af personkarakteristikkerne eller at forklare det univers, som hovedpersonerne bevæger sig i. Der er til gengæld gjort meget ud af kriminalhistorierne i disse historier, og de er spændende nok, hvis læseren vel at mærke forinden er dybt betaget af universet. Ellers vil man som læser sandsynligvis savne lidt dybde og orientering.

Men generelt er det, der kendetegner Tamora Pierce en gudbenådet sans for at skabe historier, som person- og spændingsmæssigt fungerer forbilledligt. Hun er ikke den, der eksperimenterer genremæssigt, men er til gengæld konsekvent med sin struktur. Hendes romaner egner sig bedst til at blive læst i seriemæssig sammenhæng – så folder de sig for alvor ud og giver læseren en rig og solid læseoplevelse.

Yndlingslæsning
Dr. Seuss, Tolkien, David Bradley, og ellers har Tamora Pierce hang til sci-fi serier som Star Trek.