Lejlighedssange

Citat
”Når vi besøger vores venner, drejer vi altid samtalen hen på svaberen, og de får et dødt blik i øjnene. De aner ikke, hvad de går glip af, så vi skynder os at fortælle dem om det, vi kan jo godt selv huske det, alle de svabeløse år. Min farmor er den eneste, som er rigtig interesseret. Hvordan går det med svaberen, spørger hun hver søndag i telefonen.”
”Lejlighedssange”, s. 165-166.

I 2015 udgav Stine Pilgaard ”Lejlighedssange”, som ligner debuten i stil, karakterer og indhold. Men hvor ”Min mor siger” var fortalt fra et ungt og søgende sind, er denne roman fortalt af en kvinde på vej ind i en, fornemmer man, skræmmende voksenverden med parmiddage og mors forventninger om familieforøgelse.

Den unavngivne jegfortæller tager i bogens begyndelse det afgørende skridt at flytte i andelslejlighed i Aarhus-forstaden Trøjborg sammen med sin kæreste, der tiltales det kønsneutrale du. Lejlighedskomplekset huser en række farverige personager, som man introduceres til via husmøder i andelsforeningen og gennem de lejlighedssange, som fortælleren hjælper sine naboer med at forfatte. Det lesbiske par Mormor og Ruth er ca. 200 år tilsammen, Louise og Lasse har taktfast sex, Lisa fortaber sig i islandske sagaer og Thomas mødes med venner i gården tidligt på aftenen, så det ikke bliver for sent.

51567072

Uagtet sine egne forventninger om en dag at ernære sig som forfatter har fortælleren job som horoskopskriver på et ugeblad, og romanen er bygget op om tolv horoskoper fra Vandbæreren til Stenbukken. Hvert horoskop fungerer som opsummering af det forestående kapitel, som alle indeholder to ”sange”, der ikke er lejlighedssange, men korte prosafortællinger om noget af det, fortælleren går og tænker på. Samtidig er disse sange en reference til romanens græske personer og til Homer. Et andet metaspor er den interesse for fortællinger og litteratur, som fortælleren og Lisa deler: ”Lisa siger, at det er op til fortælleren, hvornår historien er forbi, at det er litteraturens store dilemma” (s. 177), som der står i en afsluttende kommentar til den saga om jætten Helga, der fortælles gennem romanen.

I lighed med debuten er ”Lejlighedssange” et fletværk af citater: Gudrun har ”kysset med Jamel” (Kidd), ”Dagene findes, citronmånen lyser” (hilsen til Inger Christensen), de gør det, de er bedst til (Danske Bank) og vil så gerne have, at du bliver lidt længere (Fakta). TV-2, Carlsberg, julekalendersangen ”Vi er stjernestøv” osv. bliver inddraget i et virvar af sprogkoder, tekstlige referencer og talemåder.

Stine Pilgaard skriver videre på den fortælling, hun begyndte med ”Min mor siger”. Hovedpersonens udfordringer har flyttet sig i takt med alderen, men tvivlen om, hvad der er rigtigt i verden – samt en vis ladhed og en knivskarp evne til at lave punchlines – hænger ved.