Genrer og tematikker

Halfdan Piskets trilogi om hans far er det første værk, Pisket selv har skrevet og tegnet, og som er udkommet på et forlag. Inden da havde han begået sig som illustrator for andres værker og med selvudgivne undergrundsudgivelser. Trilogien bestående af ”Desertør”, ”Kakerlak” og ”Dansker” er, hvad man vil betegne som graphic novels – længere tegneserieværker med en begyndelse, midte og slutning, samlet i én bog. Dertil er der tale om et biografisk værk med en del poetiske friheder, som er en meget almindelig genre inden for graphic novels. Oftest er biografiske graphic novels dog selvbiografier, eller i hvert fald biografier skildret gennem forfatterens øjne, som f.eks. ”Bedemandens datter” af Alison Bechdel, der også i høj grad et portræt af forfatterens far, men skildret gennem hendes øjne. I Halfdan Piskets trilogi er det farens perspektiv og stemme, der styrer fortællingen.

I trilogien får vi outsiderens blik på Danmark, både en etnisk outsider, en klasseoutsider – typisk skrives romaner af middelklassen, som også fortæller deres historier – og en lovens outsider, med farens kriminelle løbebane som hashhandler. Det er en sjælden kombination, ikke mindst fordi der generelt ikke er meget at læse fra indvandrere eller deres børn.

Tematisk er vi på eksistentialistisk terræn, da det er en fortælling om de knubs, livet giver én, og hvordan man i høj grad er offer for omstændighederne. Uanset hvor gode intentioner man har, eller hvor ’godt’ et menneske man er, ved man ikke hvor man ender, når man forsøger at overleve. Det er et utroligt nuanceret billede af en mand, som umiddelbart ikke er særlig sympatisk: kriminel, utro, voldelig, fraværende far osv., men som, når man får fortalt historien fra hans øjne, alligevel fanger læserens sympati.

Halfdan Piskets formål med at fortælle historien om hans far har været dobbelt. På den ene side ville han gerne fortælle historien om sin far og sin slægt, og på den anden side ønskede han at fortælle en historie, der sjældent bliver fortalt: ”mit ønske er at fremstille ’den kriminelle indvandrer’ – ham, der betragtes som skurken i samfundet – fra en menneskelig side. Jeg har ingen intentioner om at idealisere kriminalitet, men derimod at få sandheden frem om det bagvedliggende, nemlig at min fars valg ikke er forskellige fra ikke-kriminelles. De afspejler trangen til at realisere noget, vi alle sammen drømmer om: at få familie, bedre livsvilkår og sin egen stemme” (Lærke Malmbak: ”Min fars liv blev mere værdigt som pusher end som taxachauffør”. Politiken, 2016-03-13).