Det er andre repræsentanter for de voksne, en anderledes robust og socialt bevidst type mennesker, der må drage omsorg for børnene, når forældrene ikke kan.
I Kejserens krone er det Wungs mor, der må tage sig af børnene fordi "... har de ikke ret til et anstændigt liv, om jeg må spørge? Har de ikke krav på at lære skrivekunsten? Er det retfærdigt, at de skal gå sultne i seng om aftenen?" Det ansvar påtager Wungs mor sig.
Det er også Karl Gustav, den lidenskabelige flyver, der tager den forældreløse Ulf til sig, og ydermere fungerer som fiktiv faderfigur (endda oldefader!) for Kenneth, der fortæller historien i Vejen mod stjernerne og hvis far er død forud for den fortalte historie.
Også Nanna i En loppe kan også gø påtager sig forældrerollen for Rosa, støtter og opmuntrer hende og syr en dragt til hende til skoleballet, hjælper hende, da hun har allermest brug for det. Der er heldigvis altid andre voksne til at træde ind i de manglende eller utilstrækkelige forældres plads.
Andre, der som gymnasielærerparret i Brønden Har den tid og det overskud et egentligt stærkt, begavet, men forsømt barn har behov for i en kriseperiode i livet.