I Juliane Preislers roman ”Privatpersoner” fra 2008 møder man to par, Ea & Rolf og Rie & Martin, og en række mere eller mindre tilfældige bipersoner. Forfatteren benytter sig af fortalt indre monolog og skildrer på denne vis det, der foregår inden i figurernes bevidsthed. Der krydsklippes mellem de forskellige personers tanker, og hver situation i bogen ses fra mindst to synsvinkler: ”Det er en bog, der leger med den forestilling, at vi går på en meget befærdet gade, hvor der er rigtig mange mennesker. Hvis man så forestillede sig, at man kunne kigge ind i hovedet på dem alle sammen og se, hvad der foregik derinde. Sådan kan man sige, lidt forenklet, at bogen er”. (Interview i TV2 Lorry. 2009-01-12).
27558674
På trods af, at det er tale om vidt forskellige mennesker, er de samtidigt også forbløffende ens i deres ensomhed og følelse af fremmedhed.
Et vigtigt omdrejningspunkt i romanen er da også denne ensomhed, som er en genkommen tematik i Preislers forfatterskab: ”Det er et grundvilkår, som mennesker, at vi er ensomme,” siger Juliane Preisler i et interview om bogen men understreger samtidigt, at romanen også er en skildring af de lykkelige øjeblikke, hvor mennesker formår at nå hinanden. (Interview i TV2 Lorry. 2009-01-12).
En af de fire hovedpersoner er alvorligt syg, og et andet væsentligt tema i romanen er spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en særlig indsigt forbundet med det at stå ved livets afslutning: ”Vi kan være tilbøjelige til at tillægge folk, der er på vej ud af livet nogle særlige kræfter eller en særlig viden eller en særlig indsigt og det bliver jo i høj grad et dilemma mellem to af hovedpersonerne og et stort spørgsmål: ”Bliver vi klogere, når vi er på vej ud?”. (Interview i TV2 Lorry. 2009-01-21).