Eremitkrebsene

Citat
”Hun kendte ikke sin far. Hun anede faktisk ikke hvem han var. Hvordan han havde set ud som ung, som barn, eller da han var på hendes alder. Der fandtes ikke et eneste fotoalbum på gården. Det var som en historie hun aldrig havde været en del af, og som hun nu pludselig befandt sig midt i.”
”Eremitkrebsene”, s. 5.

I 2005 udgav Anne B. Ragde ”Eremittkrepsene” (”Eremitkrebsene”, 2007). Den er en selvstændig fortsættelse til ”Berlinerpoplerne” og fortsætter slægtshistorien om de tre brødre fra Neshov-gården og om Tors hemmelige datter Torunn. Tidsmæssigt tager ”Eremitkrebsene” fat et par måneder efter den første bog slutter. Brødrene er taget hver til sit og er tilbage i deres gamle liv. Tor fortsætter arbejdet på gården, men bliver braklagt, fordi han i fuldskab slår en økse i benet. Den hemmelige datter Torunn kommer og passer både sin far og dyrene på gården. Margido, der længes efter kærligheden, får både en sauna og en date nytårsaften, mens Erland kæmper med Krummes brændende ønske om at få et barn og ellers lever bohemelivet i København.

26967031

”Eremitkrebsene” fortsætter i samme rille både stilmæssigt og sprogligt som ”Berlinerpoplerne”. Der veksles mellem handling, beskrivelse og dialog, og karaktererne nuanceres, så de psykologiske portrætter står stærkere. Fortællingen knopskyder fortsat i mange retninger, og Ragde har en særlig sans for det bizarre og groteske. Samtidig er hun mester i at vise det helt almindelige dagligdags.

Ragde kan kunsten at balancere det lette, parodiske og det mere tunge tænksomme. Brødrenes forskellighed åbner for mødet mellem land og by, luksus og nøjsomhed, hårdt arbejde og fest og farver. Modsætningerne kan synes klichéfyldte, men de får liv både af den humoristiske tone og den kærlige portrættering af karaktererne.