I 1967 udkom fem børnebøger, som markerede et skift i den danske børnelitteratur: Flemming Quist Møllers ”Cykelmyggen Egon”, Cecil Bødkers ”Silas og den sorte hoppe”, Ole Lund Kirkegaards ”Lille Virgil”, Benny Andersens ”Snøvsen og Eigil og katten i sækken” og selvfølgelig ”Halfdans ABC” af Halfdan Rasmussen. De er alle bøger til børn, der som noget nyt anderkender barnet som et menneske på lige fod med de voksne. Disse bøger blev ikke skrevet for at opdrage på børn, som det tidligere var normen, men er skrevet ud fra et moderne børnesyn, hvor respekt for barnet, dets fantasi og legelyst står helt centralt. Året blev starten på den moderne danske børnelitteratur, og de fem førnævnte bøger og deres forfattere har i dag alle opnået klassikerstatus.
I Sverige var de lidt tidligere med de moderne børnebøger. Her udgav Tove Jansson og Astrid Lindgren allerede fra midten af 1940’erne bøger, hvor unge læsere kunne spejle sig i egenrådige og frie børn og væsner som Pippi Langstrømpe og Mumitroldene. Den samme fordomsfrie og legende tilgang til børnelitteratur samt troen på barnets selvstændighed genspejler sig i Halfdan Rasmussens forfatterskab.
Jakob Martin Strid digter som Halfdan Rasmussen med en god portion humor til børn. I ”Min mormors gebis” (2006) han man læse en række enkeltstående digte om blandt andre løven i zoo, der ikke kan få fred til at gå på toilettet, og medisterministeren Fisters problemer med nitten norske nudister og selvfølgelig det utrolige mormors gebis. Bogens tegninger har forfatteren selv tegnet, og de spiller som i Rasmussens forfatterskab en central rolle og er med til at give digtene et ekstra humoristisk lag.
Ikke kun billedkunstnere, men også komponister og teaterfolk har følt sig inspireret af musikken i Rasmussens rim. Utallige er de Halfdan Rasmussen-sange, der findes rundt om i diverse sangbøger – ”Rapanden Rasmus” og ”Lille sky gik morgentur” for blot at nævne et par af klassikerne.