Under anden verdenskrig gik Halfdan Rasmussen aktivt ind i kampen mod besættelsesmagten. Hans idealisme tvang ham til at blive modstandsmand.
Han skildrer sine oplevelser og udtrykker sin modstand mod nazismen i Digte under Besættelsen, der udkom da krigen var slut. Den består af en række digte, som oprindelig blev publiceret i illegale blade og i antologien Der brænder en ild (1944).
Vreden mod nazismen var drivkraften, og målet var at kalde folket til frihedskamp. Denne beredskabsdigtning adskiller sig fra Halfdan Rasmussens øvrige forfatterskab ved at være skrevet i en reportagestil med forklarende udsagn. Stilen kendetegner den omfattende modstandsdigtning, der opstod under krigen.
I digtet "Kræmmeren" forklarer han, hvorfor modstand er tvingende nødvendig: "Du spørger mig, hvorfor vi slaas/ og hvorfor vi tror paa en sag?/ Min ven: af vort had og vor trods/ skal friheden fødes en dag." Med sine mange bombastiske kampråb er digtsamlingen den mest agiterende fra hans hånd.
Halfdan Rasmussen følte sig beslægtet med digteren Morten Nielsen. De to unge digtere udviklede et varmt venskab, som fik en brat afslutning, da Morten Nielsen døde under frihedskampen.
Digtsamlingen Korte Skygger (1946) er tilegnet hans minde. I en strøm af vemodige erindringsbilleder tegner Halfdan Rasmussen et varmt og inderligt portræt af en digter, der ikke gik på kompromis med sine idealer. Det er fortsat friheden og humanismen der hyldes, men uden modstandstidens kampånd.
I stedet får idealismen Morten Nielsens ansigt, og digtsamlingen bliver en stilfærdig formaning om at glemme hadet og bevare menneskeligheden. Den poetiske portrætform løfter digtsamlingen op over den sociale kampdigtnings niveau.