Rasmus skriver en Nordisk Børnebog

Citat
”Drengen havde en mor der kun så sig selv. Den eneste erindring hun havde om ham var et ar på sin krop og på sin sjæl.”
”Rasmus skriver en Nordisk Børnebog”, afsnit 6.

Hen over efteråret 2014 udgav Rasmus Bregnhøi løbende en serie på sin blog, som han kaldte ”Rasmus skriver en Nordisk Børnebog”. Bregnhøi skrev selv teksten til serien, som blev optrykt i samlet form i Dagbladet Information, da den sluttede. Hvert afsnit bestod af en lille tegneserie om drengen Rasmus, der filosoferede over det at skrive børnebøger i dag.

”Rasmus skriver en Nordisk Børnebog” er en ironisk og kritisk kommentar til en tendens hos danske børnebogsforfattere til at vælge meget alvorlige og tunge emner for deres børnebøger. For eksempel hedder det i afsnit 4: ”Jeg skal huske at tage børnene som gidsler i min egen frustration over livets nedture. De skal lære min angst at kende. Det bliver mega dybt og rasende ærligt”. Bregnhøi kritiserer ikke nogen bestemte titler eller forfattere, men man kommer til at tænke på bøger som ”Idiot” eller ”Lejren” af kollegerne Oskar K og Dorte Karrebæk eller måske ”Jagten” af Pia Juul som Bregnhøi selv har illustreret.

Tegningerne er holdt i en passende deprimeret sort og hvid tone, lige indtil det går galt i afsnit 10, hvor en nisse flyver gennem et regnbuefarvet landskab. Skyldfølelsen kommer med det samme: ”Nu har jeg fuck’et den nordiske børnebog helt op, med farver og amerikanske virkemidler, og kaldt en Nisse for en Nisse og ikke ”de underjordiske” (afsnit 11). Blyanttegningerne er holdt i en naiv stil og ligner forstudier til nogen af Bregnhøis andre udgivelser, men teksten står i den grad som kontrast med sit stærkt ironiske budskab.

Umiddelbart efter ”Rasmus skriver en Nordisk Børnebog” udgav han på bloggen en julekalender, der også gør tykt grin med børnebogsuniverset. Her lyder det halvvejs igennem julekalenderen: ”Det her virker håbløst. Det er som om personerne i historien er ude af stand til at få et narrativ op at stå…” (d. 12. december). Den postmoderne, splittede tekst vi kender fra voksenlitteraturen har med andre ord også ramt børnebogsgenren.