Renberg nævner selv Honoré de Balzac som en af sine inspirationskilder, hvilket kommer til udtryk i serien om Jarle Klepp. Ligesom Balzac bruger Renberg detaljerede beskrivelser af historiske og kulturelle elementer i sine fortællinger. Beskrivelser af blandt andet påklædning, politiske problematikker, punkkulturen, det akademiske miljø, folkets reaktion på prinsesse Dianas død, arbejdsløshed og deklasseringsfrygt danner rammen om de processer, Jarle gennemgår og fungerer samtidig som et vidnesbyrd om Norge i 1990’erne. De minutiøse karakterbeskrivelser, som Renberg mestrer, kan man ligeledes finde hos Balzac.
Tematikkerne i ”Mig og Yngve” – teenageår med forelskelse, kammeratskaber, fester og jalousi – kan man også læse om i Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”, Klaus Lynggaards ”Martin og Victoria”, Bjarne Reuters ”Når snerlen blomstrer” og ikke mindst Lars Saabye Christensens ”Beatles”, som også har brugen af musikalske referencer til fælles med Renbergs fortællinger. Det er alle romaner, der skildrer unge på vej mod voksenlivet, der forsøger at finde sig selv.
Tematikken omkring familiens bristede illusioner, som skildres i ”Kompani Orheim”, kan man også læse om i Christian Kampmanns serie om Familien Gregersen og Ulf Starks ”Lad isbjørnene danse”. Den tyranniserende far med et alkoholmisbrug, som optræder i ”Kompagni Orheim”, kan man også finde i Jens Blendstrups ”Gud taler ud” og i Karl Ove Knausgårds roman ”Min kamp”, der tillige fungerer som opvækstskildring med tidsspecifikke referencer.