Kompagni Orheim

Citat
”Han lod som ingenting. Talte med kammeraten, talte ikke om det der var sket hjemme hos mormor. Det var lettere sådan; hvis han opførte sig som om alt gik godt, fik han følelsen af at det passede, i hvert fald mens han ikke var hjemme. Det føltes også godt at ingen kunne se det på ham. Han følte sig uindtagelig, som et fort.”
”Kompagni Orheim”, s. 218.

I 2005 udgav Renberg ”Kompani Orheim” (”Kompagni Orheim”, 2008), der begynder med, at Jarle får besked om sin fars død. I flyet på vej hjem til begravelsen i hjemstavnen vandrer Jarles tanker tilbage til barndommen. Hvordan det kunne gå så galt?

For intentionerne var gode, da lille Jarle i 1972 kom til verden, faktisk var han et ønskebarn for det stadig nyforelskede ægtepar Sara og Terje, der havde bygget deres eget lille rækkehus lidt uden for den norske olieby Stavanger. Tilsammen skulle de tre danne kompagni Orheim, en lille uskadelig treenighed, hvor alt skulle være trygt og rart, så længe de bare holdt sammen. Men langsomt begynder familieidyllen at krakelere.

En mørk skygge har trukket sig ind over den lille familie, hvis mantra synes at være blevet ’Det snakker vi ikke om’. For far Terje har et weekendalkoholmisbrug, der fører til voldsomme humørsvingninger, og et frygtindgydende køligt blik, som skræmmer både moderen og Jarle, der begge hopper og danser for at stille faderen tilfreds.

Når Terje kommer væltende ind ad døren efter en våd tur i byen, er han en anden. En anden end den selskabelige og vittige mand han fremstår som udadtil, og som selv Jarles kammerat, den ellers så skeptiske Helge, synes er en mægtig fyr.

Til trods for, at Sara Klepp overøses med forulempelser og nedrigheder, kæmper hun en brav kamp for at få ægteskabet til at fungere, ikke kun for Jarles skyld, men også fordi man ikke bare giver op. Moderens smerte er hjerteskærende, også for den unge Jarle, men også han holder facaden og forsøger i stedet at koncentrere sig om at være ”kommunist med anarkistiske træk”. Men problemerne forsvinder ikke ved, at man forsøger at tie dem ihjel. Vi følger de sidste krampetrækninger, faderens pinagtige forsøg på at redde stumperne på en familietur til Hardangervidda, hvor det hele eskalerer.

Bogen er fortællingen om en familie i opløsning. En opvækstroman, der er sigende i forhold til, hvorfor Jarle Klepp er blevet den, han er. Men den handler også om at miste, og Jarle må tilbage til barndommen for at forstå sin far.