Noveller

I novellerne Rejsende (1969) ses hele skalaen af turismens karakteristiske eventyr, i humorens milde lys eller ved dødens grænser. Rifbjergs hidtidige novellesamlinger har en særlig status i forfatterskabet. Den første, Og andre historier (1964) var en opsamling af det daværende forfatterskabs temaer, en vifte af stilistisk forskelligartet udfoldelse. Et gennemkomponeret værk, der tegner et forløb fra spæd barndom gennem pubertet til voksenalder, ofte udformet som en jeg-monolog af en, der ikke rigtig vil ud med sproget og hellere fortælle en anden historie end den, der piner i fortiden.

Fælles for så at sige alle eksemplarer af den rifbjergske short story er, at nogen er på sporet af noget tabt eller noget drømt og ønsket. Et ømt punkt, en tomhed der vil fyldes. Tit er en figur på flugt fra noget, det kendte eller ukendte og truende. Novellerne er meget forskellige men alle knyttet til bestemte situationer, og som den klassiske novelle har de en pointe, skjult eller usagt i erkendelsens øjeblik.

22303139

Samlingerne er, ligesom digtbøgerne, oftest komponeret over et bestemt motiv eller tema, fx Sommer (1974), kronologiske tidsbilleder fra krigen og videre frem. Det korte af det lange (1976) er tydeligt nok korte versioner af romanernes emner. Mænd og kvinder (1982) markerer emnet med titlen ligesom Det svage køn (1989). Den rige samling Borte tit (1986) uddyber den næsten prosalyriske sprogføring i novellerne og introducerer for alvor de ældres livsstemninger i forfatterskabet. Blidt, groft, melankolsk, humoristisk.

Det er let at se, hvordan Rifbjergs nærmest ubegribelige produktivitet altid har en relation til samtiden, med en ballast af veltrænet hukommelse og erindringsevne. Med disse redskaber har han udviklet barndommens sensistivitet eller overfølsomhed til modbilleder af tidens råhed og den aktuelle populisme, helt ud i den skånselsløse persiflage af diverse politiske og kulturelle forhold og personer. Det sker på et erklæret kulturradikalt grundlag.