Poulsens pirater

Poulsens pirater handler – på fortællingens plan – om Knud og hans mor og far, der bor i Høng i en udmærket villa. Forældrene mener, at den skal Knud have til sin tid. Men Knud siger: ”Jeg skal være pirat, når jeg bliver stor. Og jeg skal også have en papegøje og et træben.” Næste dag er der flyttet en pirat ind i Knuds klædeskab, og i løbet af ugen accelererer indflytningen. Til sidst er der pirater i hele huset, og den lille familie bor i Knuds klædeskab. Lige til piraterne skærer hul i taget – og huset flyver op i himlen på et herligt sørøverskib – med bilen ”på slæb”. Claus Riis tegner pirater, så det er en lyst! De er frygtindgydende og fuldstændig uregerlige.

Der er utallige sidefortællinger i tegningerne – billedfortællingen er så tæt, at man kan blive ved med at finde nye historier. Læg fx mærke til katten, der huserer rundt – med klo og på et rullebræt! Det er også Claus Riis, der ”får det sidste ord” på det sidste opslag. ”Hiv ohøj!” , står der, og hertil er det, at Claus Riis tegner huset om bord på skibet, der ”er lettet” på vej op i himlen.