Rune T. Kidde´s barndom

Rune T. Kidde sammen med hans morfar Harald Kristensen. Billedet er taget af hans mor Kit.
Rune T. Kidde sammen med hans
morfar Harald Kristensen.

Billedet er taget af hans mor Kit.

Rune Torstein Kidde blev født i 1957 i Bellinge ved Odense og voksede op i et rødkalket, stråtækt bindingsværkshus i Faldsled ved Fåborg. Hans far var den kendte illustrator og grafiker, Thormod Kidde og hans mor keramikeren og engelsk korrespondent, Ragnhild Kidde.

Gennem hele sin barndom fulgte Rune sin fars arbejde med illustrationsopgaver og han voksede op i et meget kreativt miljø. Han mener selv at de mange kriser, der var knyttet til at vokse op i et kunstnerhjem, har præget ham lige siden, og at en stor del af hans arbejde er udsprunget af at dele ud af alt det han selv har savnet lidt som barn: Glæde, livsmod og evnen til at se tingene fra nye og anderledes vinkler og bryde med vanetænkningen.

Især to ting betød meget for Rune som barn: Lange ture i skoven og ved stranden og historierne som hans far og mor læste op for ham. Han blev samfundsfaglig student fra Vestfyens Gymnasium i 1976 og var allerede på det tidspunkt godt i gang med at udvikle de evner han senere har brugt i sin karriere som forfatter.