Mennesket i gudeland

Et gennemgående tema i ”Valhalla”-serien er spændingsforholdet mellem gudsgivne kræfter og regler, og så alt det, som ikke så let lader sig tøjle – såsom følelser, intelligens, oprørstrang og afgrundsdyb tro. Disse konflikter personificeres ofte af seriens to repræsentanter for menneskeheden, Tjalfe og Røskva. De to børn tjener blandt andet som læserens advokat og identifikationsfaktor i den storladne gudeverden, hvor der normalt ikke bliver sat spørgsmålstegn ved traditioner og hierarki. Men Tjalfe og Røskva kan ikke lade være at spørge, og det er tit dem, som ser sandheden i en situation, mens alle andre har travlt med deres egne agendaer. De to børn begår også ofte menneskelige fejl, men lige så tit er det Tjalfe eller Røskva, som redder guderne ud af en kattepine. Især forholdet mellem Tjalfe og hans herre Thor er centralt i serien. Tjalfe redder flere gange Thors liv ved at bruge sine egne, ikke-gudelige kræfter: Sin forstand, sine hurtige ben og sin store tro på sin gud – en tro, der vel at mærke kommer af kærlighed, ikke af ærefrygt. På denne måde får ”Valhalla” bragt det religiøse element ind i tju-bang-historierne fra oldtiden, i en meget nutidig udlægning af det personlige forhold mellem menneske og gud.