Mennesket og dets gud – igen

Peter Madsens soloalbum ”Menneskesønnen” fra 1995 viste, at tegneren havde meget mere på hjerte end de fleste ”Valhalla”-elskere kunne ane. For selvom ”Valhalla” er en begavet serie, der vil mere end at underholde og som har stærke moralske pointer, så er der milevidt fra den lette tone i de nordiske nyfortolkninger til den stærke, følelsesladede og alvorlige genfortælling af disciplen Peters oplevelser som vidne til Guds søns liv og død. Albummet indledes med korsfæstelsen af Jesus, som får Peter til at huske, hvordan det hele begyndte: Hvordan tømrersønnen Jesus med sine milde ord og utrolige mirakler samlede en stadig større skare af tilhængere, hvordan han talte magten midt imod, især den religiøse, og hvordan de herskende jødiske præster blev skræmt af oprøreren, og endelig fik den romerske besættelsesmagt til at arrestere og korsfæste ham. Og hvem var han egentlig, den mand som endte på korset – en veltalende tømrer, eller virkelig Guds søn? Peter er ikke i tvivl, men albummet giver alligevel plads til diskussion af Kristus og hans menneskelighed.

Sproget er nutidigt og levende, men tonen er i mol, og tegningerne er uden Madsens velkendte sorte tusch-outline. I stedet udfordrer tegneren sin læsers forventninger med ekspressiv brug af lys, mørke og billedkomposition, alt sammen skabt med kraftige akvarelfarver. Peter Madsen fortæller i et interview, at skiftet var både bevidst og tiltrængt: ”For mig har den tegneserie også været en måde at komme lidt væk fra Valhalla-stilen på, som jeg har hængt fast i i lang tid. Oprindelig havde jeg tænkt mig at være langt vildere i stilen på "Menneskesønnen", måske at lave en fotocollage. Alligevel har jeg fået banket stilen mere i facon, og jeg har det nok sådan, at jeg ender i en meget klassisk måde at fortælle på, selv om mit udgangspunkt har været at lave noget vildt.” (Seriejournalen.dk, 1995).

Stilen i ”Menneskesønnen” var dog vild nok til, at adskillige landes bibelselskaber og kristne menigheder brokkede sig over Peter Madsen version af evangelierne – og især hans fremstilling af Jesus. I England vakte det stor forargelse, at Jesus hang nøgen på korset i Madsens bog, mens andre var utilfredse med Madsens ikke-idealiserede Jesus, der ikke er ”gudesmuk”, men har et typisk mellemøstligt udseende. Men for Peter Madsen var koblingen mellem gudommelig og menneskelig netop pointen, en tråd, der rækker tilbage til ”Valhalla”-albummenes guder med menneskelige fejl og mangler: ”For mig at se er kristendommen i bund og grund et mysterium. Det udtryk, at Jesus er sand Gud og sandt menneske, at han har en dobbeltkarakter, det er jo en umulighed. I oldkirken skændtes man bravt om, hvorvidt han var Gud eller menneske, og til sidst vandt de, der mente, at han var Gud. Og det er jo at forfladige det hele”, fortæller Madsen om sin fortolkning i ”Menneskesønnen” (Seriejournalen.dk, 1995).