Deltora III: Dragons of Deltora

Selvom Skyggeherren er uddrevet, er der stadig problemer i Deltora. Sult har ramt riget, og befolkningen bliver stadig svagere. Leif, Barda og Jasmin gør en frygtelig opdagelse. Fjenden har plantet fire onde søstre i riget. De driver al kraft og glæde ud af landet, mens Skyggeherren afventer sin triumferende tilbagevenden. Heltene må finde kvinderne og tilintetgøre dem ved hjælp af brudstykker fra et antikt kort og Deltoras sidste drager.

Forlaget Borgen er i gang med at udgive Deltora III-serien i fire dele med 3-d forsider. Første og anden del udkommer sidst på året i 2005, mens del 3 og 4 er på markedet til foråret 2006.