Med Divergent-trilogien skriver Veronica Roth sig ind i det seneste årtis sci-fi- og fantasybølge. De mest populære bøger under den paraply tæller J.K. Rowlings ”Harry Potter” bøger og Suzanne Collins’ ”Hunger Games” serie. Fantasy- og sci-fi-genren giver mulighed for at tematisere ungdomsårenes usikkerhed og modning i kraft af et univers fuld af opbrud og spænding. Dermed ekspliciteres de følelser, der ofte præger teenageårene.
I ”Divergent”-trilogien bliver Tris og hendes venner revet ud af deres vante omgivelser, da de vælger at skifte faktion, og senere, da faktionerne bryder sammen, står de på endnu mere usikker grund. I dette opbrud må de finde sig selv og konfrontere deres egne fejl og mangler.
Universet er på én gang genkendeligt og fremmed. Overvågning og den videnskabelige udviklings moralske dilemmaer er temaer i ”Divergent”, som peger på en nutidig problematik og debat. Disse træk gør trilogien til en dystopi – et mareridtsagtigt eksempel på den yderste konsekvens af ukontrolleret overvågning og genmanipulation.
Den personlige og psykologiske skildring af personerne bidrager med genkendelighed og identifikation, men samtidig skaber de voldsomme begivenheder i det ekstreme univers også fremmedgørelse, som netop er en følelse, der kendetegner tilværelsen som teenager.
Moral og ideologi er vigtige emner i ”Divergent” universet. Universets faktioner er ikke kun personlighedsindikatorer, de repræsenterer også en form for ideologisk gruppering. På Tris’ flugt gennem de forskellige faktioner afsløres det moralske fordærv, som uanset ideologisk tilhørsforhold altid vil være at finde blandt mennesker. Gang på gang støder Tris og hendes venner på myndigheder, som på overfladen har ædle intentioner, men som ofte viser sig at gemme på mørke og moralsk anløbne hemmeligheder. Alligevel er magtkampene ikke entydige. De som handler ondt, gør det ud fra en overbevisning om, at deres handlinger er til gavn for samfundet og menneskeheden. Det tilføjer moralsk kompleksitet til Tris’ politiske ungdomsoprør.