Salman Rushdie skriver i “Fantasiens hjemlande”, at hans litterære forældre er “Gogol, Cervantes, Kafka, Melville, Machado de Assis”. De er hans inspirationskilder. Blandt samtidige forfattere er det nærliggende at fremhæve et slægtskab med emigrantforfattere som V.S. Naipaul og Milan Kundera.
Helt centralt for disse forfattere står undersøgelsen af identitetens væsen samt løsrivelsen af sproget fra lokaliteten. Netop den sproglige deterritorialisering gør litteraturen politisk, idet historien (be)skrives på ny, og idet der skrives nye kort over virkeligheden, der undergraver den gængse opdeling af verden i (sproglige) territorier.
Blandt hjemmefødte forfattere er Karen Blixen værd at sammenligne med. Både Blixens og Rushdies universer er fulde af sansemættede beskrivelser og finurlige lege med såvel kønsmæssige som kulturelle identiteter. Qara Köz’ evne til at transformere sig selv i “Fortryllersken fra Firenze” sender tankerne hen på Pellegrina Leonis genskabelser af sig selv i novellen “Drømmerne” fra samlingen “Syv fantastiske fortællinger”. I selv samme novelle er der fuldstændig rod på familiekontoen – forældre glimrer ved deres fravær, mænd fungerer som mødre og andre gange er familiebåndene incestuøse. Ligeledes er der rod i Mogor dell’Amores familierelationer i “Fortryllersken fra Firenze”, og i “Midnatsbørn” kalder fortælleren Saleem fire mænd for hans fædre. Identitetsforvirringen har Rushdie og Blixen således tilfælles, og begge skriver også fantasien og fortællingen frem som væsentlige, ja endog så væsentlige, at drømmene og historierne kommer til at definere personernes virkelighed.
Rushdies seneste værk, ”Det gyldne hus”, bugner i øvrigt af skønlitterære og filmiske referencer, og således er der masser af muligheder for at dykke ned i Rushdies foretrukne temaer og blive klogere på, hvad der inspirerer forfatteren selv. Blandt de helt oplagte referencer til ”Det gyldne hus” er F. Scott Fitzgeralds ”Den store Gatsby” og Evelyn Waughs ”Gensynet med Brideshead: Kaptain Charles Ryders åndelige og verdslige erindringer” – og fra filmens verden Alfred Hitchcocks ”Skjulte øjne”.