Genrer og tematikker

Thomas Rydahl er efter eget udsagn helt ’pjattet med mennesker’ og særligt mennesker, der har en særpræget og udfordret historie. Dette bliver tydeligt i skildringen af trilogiens hovedperson Erhard, der har fået nogle knubs i tilværelsen. Øen Fuerteventura er heller ikke uden skrammer – den er falleret og ligner noget fra en moderne western. ”Hvis man har succes i livet, så er man sgu nok ikke på den ø”, forklarer Rydahl i et interview med DR, og videre at ”Taxachauffør er man ofte, hvis det man gerne ville, ikke er blevet til noget”. Derfor passer det fint at lade fortællingen om Erhard, der vågner sent i livet, foregå der. ”Eremitten” handler netop om, at man kan få en chance til sent i tilværelsen. Erhard er i sidste kapitel af sit liv, og krimiintrigen får ham tilbage til livet. Romanernes karakterer er alle lidt aparte og rummer stof til fortællinger om, hvorfor og hvordan de blev dem, de er.

I det hele taget er menneskelige relationer et centralt tema i trilogien, der både peger på magt, penge, begær og ære som væsentlige faktorer i interne forhold. Der er dog også kærlighed mellem nogle af karaktererne, men de fleste forhold er betinget af egoisme og forsvarsmekanismer. For både Erhard, Le og Celesta gælder det, at de slås med bristede drømme og frygten for at være ligegyldige. Ingen af dem er fejlfri, og de kæmper alle med at tilgive sig selv.

Livet i det lille øsamfund sættes i perspektiv af den uafvendelige globalisering, som kan få helt konkrete konsekvenser for dagliglivet i lokalmiljøet. I sin optrevling af den omfattende sag i ”Eremitten” støder Erhard på ny europæisk lovgivning på forsikringsområdet i forhold til pirateri, handel og transport, og den lovgivning kan i sidste ende medføre højere priser og mindre vareudbud på Fuerteventura. Og øboerne er ikke vilde med centralreguleringen fra fastlandet: ”Hvad ved teknokrater og små mænd fra Madrid om livet herude?” spørger en af de tre paver.

Genremæssigt trækker bøgerne på karakteristika fra både roman- og krimigenren. Den psykologiske karaktertegning kombineres med en forbrydelse, der skal opklares. De bliver aldrig til hæsblæsende pageturnere, for Erhards lidt sene reaktioner på begivenhederne trækker tempoet ned og flytter fokus fra de ydre omstændigheder til hans indre liv. Den psykologiske udvikling hos Erhard og de forskellige kvinder, der invaderer hans liv, er lige så prægnant som håndteringen af de mange løse ender og beskrivelsen af det korrupte politiarbejde.