En fortælling om blindhed

Citat
”Jeg er blind, Jeg er blind gentog han i desperation mens de hjalp ham ud af bilen, og tårerne der sprang frem gjorde, at de øjne han påstod var døde, skinnede endnu mere. Det er hvad der sker, det vil gå over skal du se, nogle gange er det nerver.”
”En fortælling om blindhed”, s. 2.

”Ensaio sobre a cegueira” (”En fortælling om blindhed”, 1998) fra 1995 er en af Jose Saramagos mest kendte romaner. Romanen er at karakterisere som science fiction af den dystopiske slags, der omhandler civilisationens undergang. I ”En fortælling om blindhed” rammer katastrofen i form af blindhed, der spredes blandt befolkningen som en epidemi.

Man følger en flok navnløse personer, der som de første er blevet ramt. De interneres i et forhenværende sindssygehospital under militær bevogtning. Forholdene i hospitalet bliver hurtigt brutale, da de internerede blinde begynder at slås indbyrdes om den begrænsede mængde mad, en gruppe bevæbnede får kontrol med madleverancerne og bruger deres magt til at voldtage kvinderne fra de andre grupper.

22262475

Hovedpersonen i romanen er ”doktorens kone”, som er gift med en øjenlæge, der som en af de første bliver ramt af blindhed. Hun foregiver at være blind for ikke at blive adskilt fra sin mand og bliver interneret sammen med ham. Hun skjuler, at hun kan se, men tager ansvaret for den lille gruppe blinde, som ægteparret ender sammen med. Den lille gruppe undslipper hospitalet og opdager, at hele samfundet er ramt af blindhed, og at anarki og lovløshed også hersker udenfor hospitalets mure. Den lille gruppe, som beskrives som en lille familie, finder et nyt hjem og et nyt liv i doktorparrets lejlighed, hvor de lever sammen, indtil blindheden pludselig forsvinder, så brat som den ramte.

”En fortælling om blindhed” beskriver, hvor tyndt civilisationens fernis er, og hvor hurtigt samfundet degenerer til barbari, når katastrofen rammer. Værket indskriver sig derfor i en klassisk tradition for post-apokalyptisk/dystopisk science fiction, hvor menneskeheden rammes af en katastrofe og forfalder til dyrisk barbari i form af kannibalisme, voldtægt og deslige. Typisk for Saramagos stil er mange punktummer erstattet af kommaer, hvilket giver en hektisk syntaks, der halser afsted. Udsagn er ikke markerede og ofte heller ikke adresseret, hvilket kan skabe forvirring om, hvem der siger hvad.