Eik Skaløe deler skæbne med flere kunstnere både fra musikhistorien og litteraturen. Michael Strunge begik selvmord som 27-årig. Musikerne Janis Joplin og Jim Morrison fra det samtidige band The Doors døde som 25-årige efter at have sat banebrydende kunstneriske værker i verden. Hvor Eik Skaløe navngav sit band efter Herman Hesses roman ”Steppeulven”, var Morrison inspireret af den engelske forfatter Aldous Huxley, som bl.a. skrev ”Fagre nye verden” i 1932. Den bog fik stor indflydelse for mange i 1960’erne, fordi den beskæftiger sig med spirituelle emner. Også den senere essaysamling ”Erkendelsens døre” (”The Doors Of Perception”, 1954) blev bibel for mange, fordi Huxley her detaljeret beskrev sine eksperimenter med stoffet mescalin. The Doors tog navn efter bogen – og udgav ligesom Steppeulvene sin første plade i 1967, med klassikeren ”Break on Through”.
Bob Dylan er ofte blevet nævnt som den helst store inspirationskilde i forbindelse med teksterne til ”Hip”. Også Dylan er lige som Skaløe kendt for sine teksters litterære kvaliteter og blev endda indstillet til Nobels Litteraturpris i 2009. I Steppeulvenes største hit ”Itsi Bitsi, ta’ med mig til Nepal” nævnes han i en strofe: ”Det flyvende tæppe går klokken otte / Bob Dylan har ringet og sagt vi ka' nå det”.
Skaløe var politisk engageret ligesom mange i hans samtid, men var – ligesom mange i hans samtid – overbevist om at forandringen kom inde fra. Flirten med spiritualitet, bevidsthedsudvidende stoffer og buddhisme var fælles for mange kunstnere i 1960’erne.
De oprørske, amerikanske beatforfattere Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Burroughs havde måske i 1950’erne lagt kimen til Eiks litterære stil. Kerouacs semi-selvbiografiske bog ”Vejene” (”On the Road“, 1957) blev skrevet på mindre end tre uger – og Eik skrev sin semi-selvbiografiske, uudgivne roman ”Bien” (omvendt af ”Iben”) på 11 dage. Ligesom hovedpersonen i Jack Kerouacs roman var Eik på evig (dannelses)rejse – eller trip, som han selv kaldte det i sine breve.