”Breve fra vejen af rågummisåler” (2013) rummer et bredt udvalg af fotografier, tegninger og breve, som Eik troligt sendte til familien Sørensen fra januar 1964 til hans død fire år senere. Brevene vidner om et ekstraordinært nært forhold til søsteren og forældrene, der udviser stor rummelighed overfor deres søn og bror.
50727246
Ungdomsoprøret har for Eiks vedkommende altså ikke været i forhold til sit ophav, men til verden omkring ham. Eiks mange rejser de sidste år i hans liv var dog skyld i meget ængstelse i familien, skriver lillesøsteren Iben Lassesen, der har udvalgt og kommenteret brevene i bogen. Især i 1966, hvor Eik sad i fængsel for at have stjålet piller på et apotek. Fængselsopholdet var skelsættende for Eik. Søsteren mener, at han i denne periode fik grundlagt en depression, som han aldrig fik rystet af sig og som fulgte ham i den følgende tid, hvor han rejste til Østen. På billeder hjemsendt det sidste år i hans liv, ses en afmagret mand med indisk lændeklæde og kronraget isse. Eik havde opdaget buddhismen og i det sidste brev oktober 1968 skrev han: ”Mange ting skifter værdi for mig disse år. Jeres sammenhold er mere og mere noget jeg kan se, forstå og holde af. Jeg er mest af alt guds vagabond. Vil i være tilfredse med det? Sig ja!”. Nogle måneder senere ankommer dødserklæringen og en pakke med efterladte breve til familien. Disse er ikke trykt i bogen.
”Breve fra vejen af rågummisåler” kan læses som både en rejsebeskrivelse og en dramatisk dannelseshistorie. Brevene til familien Sørensen forstærker billedet af den fremadsynede kunstner, som er blevet antydet i tidligere udgivelser.
Bogens titel refererer til Eiks evergreen ”Itsi Bitsi, ta’ med mig til Nepal”, hvor en tekstlinje lyder: ”Vejen er lavet af rågummisåler, tag dine sko af, for asfalten tåler kun dine bare tæer”. Musikkarrieren – der trods alt er den, de fleste kender ham for – blev næsten forbigået i Eiks egne breve og kun kommenteret af søsteren undervejs. Som der står i bogen: ”Da først pladen var en realitet, lå den bag Eik”.