Breve til en veninde

Citat
”Ha – ha, her er tredje epistel af mit lille værk om os to, det var ellers satans til spændende emne, som manuskriptsnyltere engang vil udgive under titlen ”Breve til en veninde”, eller kanhænde ”Fragmenter fra en dagbog”. Du må selv vælge.”
”Breve til en veninde”, s. 21.

Eik Skaløe var op gennem 1960’erne kæreste med Iben Nagel Rasmussen (f. 1945), der i dag er skuespiller på Odin Teatret. ”Breve til en veninde” (1993 og 2012) er en samling af de breve, som Eik skrev til hende i årene 1962-68. De forblev ikke kærester, men Eik fastholdt Iben som sin vigtigste kærlighed, selvom de begge mødte andre. Sidste brev, som Iben modtog fra Eik er en fødselsdagshilsen fra Nepal i maj 1968. Han indledte med ordene: ”Hey little girl who once was mine / who’s now got man and home / i wish you such at birthday fine / may buddha bless you – om”.

Brevene i bogen er udvalgt og kommenteret af Iben. Hun supplerer Eiks poetiske og legende ord med egne erindringer, som skaber rød tråd og faktuelle holdepunkter i fortællingen om de sidste år i Eik Skaløes liv – og i deres fælles historie.

29147779

”Breve til en veninde” cirkulerer især om Eiks og Ibens kærlighedsforhold, men kan også læses som portræt af en drømmende, kommende kunstner – og et tidsbillede af hippiekulturen med alt hvad den indebar af spirituel søgen, fri kærlighed og eksperimenter med bevidsthedsudvidende stoffer, som man mente var kilde til mental revolution, men som bogen og brevene skrider frem, er der flere der bliver indlagt på psykiatriske afdelinger pga. voldsomme bivirkninger.

Eik og Iben mødtes til marcherne mod atomvåben i 1961. På det tidspunkt var Iben lige flyttet til København og kommet i huset hos Klaus Rifbjerg. Hun var 16 år, Eik lidt ældre. Kæresteriet opløses, for Iben var mere draget af tidens paroler om fri kærlighed end Eik. I længere perioder så de ikke hinanden, men Eik fortsatte med at skrive breve frem til sin død. Om den første, skelsættende blaffertur til Paris, hvor han sov under broerne ved Seinen og spillede guitar i gaderne, til hans første oplevelse med marihuana og rejserne til Afrika, Egypten, Europa og opholdet i fængselscellen, hvor han afsonede en straf for et apotekerindbrud.

Brevene beskriver åbenhjertigt Eiks begejstrede og smertefulde kærlighed til Iben, sin skrift, sin søgen efter en bedre verden, og derouten, da stofferne havde gjort skade på ham, og indtil han begik selvmord i 1968.