Eik Skaløes søster Iben Lassesen har skrevet forord til ”Ønsket om ordliv” (2002), der består af digte og prosastykker, som Eiks mor samlede i årene 1962-1967. I forordet fortæller søsteren, at Eik løbende sendte tekster og skitser hjem til moren, måske som ”en instinktiv omsorg for at disse ark måtte sikres”.
Eik nåede at skrive meget gennem sit korte liv – han ville være forfatter og betragtede sine musikalske bedrifter som underordnede i forhold til digterdrømmene. Titeldigtet ”Ønsket om ordliv” refererer netop til Skaløes ambition om at blive digter: ”Ordvæge/ tag plads/ i mig / at jeg/ når mørket kommer/ kan kaste lys”. I det hele taget skinner længslen efter at blive forløst igennem Eiks lyrik og korte prosatekster.
23969696
Bogen er illustreret med enkelte af Eiks stregtegninger, og også det originale selvmordsbrev – som familien fik tilsendt med posten efter hans død, sammen med et par dagbøger og afskedsbreve – er afbilledet.
Hvor bøgerne ”Breve til en veninde” og ”Breve fra vejen af rågummisåler” fokuserer på Eiks brevskrivning, så består ”Ønsket om ordliv” udelukkende af Eiks fiktion. Primært lyrik – digte, der forekommer mindre fabulerende og frække end teksterne på Steppeulvenes plade ”Hip”. Derimod emmer digtene i denne samling af patos og alvor. Det ses f.eks. i digtet ”Ørkenrejse”: ”Mild bølgen om rusen / fæstnet i blankt fladt gry / fiskene tager sig friheder / marmorøjne glaner / fjordkoldt ind til mig / bag maskerne / forventningsfuldt nikkende”. Men også Eiks særegne ordlege og opfindsomhed er til stede i flere tekster, hvor ord sættes sammen i nye konstellationer, som f.eks. i prosastykket ”Manus”, hvor han skriver: “Min lærdomsgraviditet er mindst 30 måneder henne.”
”Ønsket om ordliv” er ikke en traditionel digtsamling, der er skrevet med tanke på et samlet hele. Den består af løsrevede tekster, men tegner ikke desto mindre et portræt af en længsels- og fantasifuld ung kunstner.