
Zadie Smith
- Redaktionenjanuar 2026
- Emil Groth Larsencand.mag., 2013
Intro
Zadie Smith sparkede den litterære dør til det nye årtusinde ind med sin debutroman ”White Teeth” fra 2000. Her var der et åbenlyst talent, der med et sikkert sprog kunne fortælle realistiske, humoristiske og kulturelt indsigtsfulde historier om et multikulturelt samfund med kulørte miljøer, spændinger og sprællevende skabninger.
Siden da har Zadie Smith utrætteligt befæstet sin position som en central skikkelse på den internationale litteraturscene med flere succesromaner og en skriveiver, der desuden har kastet utallige noveller og essays af sig.
Baggrund
Zadie Smith er født i 1975 og voksede op i den nordvestlige del af London. Hendes far er britisk og hedder Harvey Smith, imens hendes mor Yvonne Bailey er jamaicansk immigrant. På sin fars side har Zadie Smith to ældre halvsøskende samt to yngre brødre, der er kendte som hhv. komiker og rapper. Som barn følte hun sig ikke videre godt tilpas i skolen og fandt fra en ung alder fred i bøgerne.
”Vi er så overbeviste om vores egen fortræffelighed og om fortræffeligheden af vores kærlighed, at vi ikke kan bære at tro, at der kan være noget, der er mere værd at elske end os, mere værd at tilbede. Lykønskningskort fortæller os regelmæssigt, at alle fortjener kærlighed. Nej. Alle fortjener rent vand.”
Efter endt skolegang studerede Zadie Smith engelsk litteratur på Cambridge, og under hendes studietid skrev hun en del noveller til en studenterantologi. Hendes talent blev tidligt bemærket, så da Smith i 1997 havde erhvervet sig en agent og sendt et ufærdigt manuskript i udbud, gjorde adskillige forlag kur til den unge forfatterspire, og hun modtog et stort forskud på sin første roman. To et halvt år senere udkom ”White Teeth”, der øjeblikkeligt blev en stor succes og vandt masser af priser.

Født
25. oktober 1975, London.
Uddannelse
Bachelor i Engelsk Litteratur på University of Cambridge, 1998.
Debut
White Teeth. Hamish Hamilton, 2000.
Litteraturpriser
James Tait Black Memorial Prize, 2000. Whitbread First Novel Award, 2000. Commonwealth Writers Prize, 2001. Orange Prize for Fiction, 2006. Somerset Maugham Award, 2006. Hans Christian Andersen Litteraturpris, 2026.
Seneste udgivelse
Frit spil. Politikens Forlag, 2025. Oversat af Zakiya Ajmi. Essays.
Inspiration
Digteren Philip Larkin.
To år efter romandebuten udkom ”The Autograph Man” (”Autografmanden”, 2003), som følger den jødiske kineser Alex-Li Tandem, der er bosat i London og besat af celebritykultur. Også den blev godt modtaget, om end ikke lige så godt som ”Hvide tænder”. I 2005 kom Zadie Smiths tredje roman ”On Beauty” (”Om skønhed”, 2007), der beskæftigede sig med to familiers relationer på kryds og tværs i et amerikansk universitetsmiljø. Der skulle gå syv år, før hendes fjerde roman udkom, og hun igen skildrede sin hjemby i ”NW.” I mellemtiden var Zadie Smith aktiv på andre fronter.
Foruden sin romanproduktion er Zadie Smith en flittig essayist, der beskæftiger sig med alt fra Kafka til hiphop og skriver bl.a. boganmeldelser og interviews. Hun skriver desuden noveller til forskellige tidsskrifter og magasiner. Samtidig følger hun en akademisk karriere og underviser i fiktion og creative writing på Columbia University School of Arts og fik i 2010 en professorat på New York University.
Zadie Smiths forfatterskab er karakteriseret ved de skarpe, humoristiske og realistiske skildringer af en multikulturel verden. Hun er blevet reduceret til blot være en multikulturel forfatter, men hendes værker er litteraturhistorisk bevidste, nytænkende og beskriver præcist en globaliseret og kulturelt kompleks verden.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Bedrageren
Zadie Smith tog i 2023 et skridt i en ny retning med den historiske roman "The Fraud" ("Bedrageren", 2024), der er baseret på en retssag fra London i 1873 og på den virkelige forfatter William Ains...
Læs mere om bogen - Hvide tænder
Zadie Smiths debutroman ”White Teeth” fra 2000 (”Hvide tænder”, 2000) er et tværsnit af en multikulturel bydel i London fra midt halvfjerdserne og fremad. Handlingen er bygget op om venskabet imell...
Læs mere om bogen - Om skønhed
I 2005 udgav Zadie Smith ”On Beauty” (”Om skønhed”, 2007). Familien Belsey er en amerikansk middelklassefamilie, der bor i New England i det nordøstlige hjørne af Amerika. Faderen Howard er britisk...
Læs mere om bogen - NW
Titlen ”NW” er en postkode, der dækker et nordvestligt hjørne af London. Og det er denne rå og kulørte bydel, som Zadie Smith portrætterer i sin fjerde roman, ”NW” fra 2012 (”NW”, 2013). Centralt i...
Læs mere om bogen - Swing Time
I ”Swing Time”, 2016 (”Swing Time”, 2017) befinder læseren sig som i romanen ”NW” igen i Nordvestlondon, der i Zadie Smiths hænder bliver mere end et geografisk eller socialt afgrænset område. Det ...
Læs mere om bogen
Genrer og tematikker
Zadie Smith er en smeltedigelens forfatter, idet hun i sine bøger beskæftiger sig med multikulturelle miljøer og figurer med forskellige baggrunde – både etnisk, socialt og kulturelt. Dette træk fremhæves ofte i beskrivelser af Zadie Smiths forfatterskab, men samtidig kan det virke begrænsende, da hun mestrer beskrivelser af hele mennesker og ikke blot skriver om multikulturalisme.
Hendes værker veksler imellem dialoger, handlingsbeskrivelser og figurernes indre tankestrømme, der på tværs af forfatterskabet struktureres på forskellige måder.
Hendes værker har ofte mere end én protagonist, og handlingen stykkes sammen af flere karakterer, der hver med deres baggrunde skaber dynamik og fremdrift. Og ofte er familien en vigtig størrelse i bøgerne, både strukturelt og tematisk.
Fordi Smiths værker har flere centrale karakterer kan de ses som skildringer af hele miljøer. Og fordi hun lader fortælleren skifte perspektiv og giver stemme til flere af figurerne, får hun belyst sine sammenhænge fra mere end én side. På den måde kan hun beherske og komponere flere parallelle handlingslinjer på én gang. Det bevirker, at hendes bøger væves sammen af flere dele og træder frem som et kulørt kludetæppe af forskellige karakterer, fortællinger og betragtninger.
Rent tematisk kredser Zadie Smith om den evige søgen efter identitet og spørgsmålet om at komme overens med sin baggrund, men hendes bøger er fyldt med hverdagens dramaer og problemer. Der optræder både utroskaber, hemmeligheder og problemer på arbejdet. Desuden har mange af handlingspunkterne selvsagt at gøre med forskellene på de forskellige figurer og skildrer møder og konflikter på tværs af etnicitet, klasse og kultur. Smiths bøger har et tydeligt socialt engagement, og hun er en skarp iagttager, der evner at skildre virkeligheden i en globaliseret verden.
Ofte har bøgerne selvbiografiske islæt og følger spor af forfatterens eget liv i hhv. London og USA. Zadie Smiths form for realisme er desuden præget af en humoristisk tone og kan have en næsten satirisk og legesyg klang, selvom karakterernes udfordringer er nok så alvorlige.
Beslægtede forfatterskaber
Zadie Smith, der selv har studeret engelsksproget litteratur, er som én af Storbritanniens allerstørste samtidsforfattere ikke uden sidestykke. En oplagt litterær slægtning er Salman Rushdie, der som Smith har det multikulturelle som motiv. Begge beskæftiger de sig med billedet og fremstillingen af fremmede racer i den vestlige verden. Smith har dog som debuterende forfatter selv udtalt sig om denne sammenligning, som hun anser for racistisk: ”Jeg tror, at jeg har brune mennesker i min bog, og det har Salman og Hanif Kureishi også.” [1]Simon HattenstoneWhite knuckle ride.The Guardian, 2000-12-11..
I samme interview fremsiger hun den holdning, at man ikke gør anskue multikulturalisme som litterær genre, blot fordi man skriver om figurer med anden hudfarve end hvid. Hvor Salman Rushdie bruger magiske og fantastiske elementer i sine fremstillinger den post-koloniserede verden, er Smiths realisme mere ligefrem.
En anden oplagt fælle er englænderen Martin Amis, der som Zadie Smith skriver britisk realisme med et humoristisk islæt. Amis har siden 1970'erne skrevet romaner og er anerkendt som en vigtig fornyer af den britiske roman i sidste del af det tyvende århundrede. Begge forfattere er desuden optagede af de britiske klasseforskelle i samfundet og bruger dem i deres værker, og begge har de bidraget med utraditionelle og nytænkende portrætter af den engelske hovedstad. Både Smith og Amis har en lettere karikeret og satirisk skrivestil, men Amis går længere i sin satire, og hans romaner fremstår mere konstruerede.
Zadie Smith anvender selv aktivt sine forgængere, når hun selv skriver, og i forbindelse med ”NW” har hun nævnt Virginia Woolf som en stor inspiration, og der er da også klare ligheder med Woolfs roman ”Mrs. Dalloway,” selvom miljøet er forskudt adskillige kilometer i nordvestlig retning. Og i ”Om skønhed” bruger hun sit forbillede E.M. Forsters roman ”Howard’s End” som mønster. I øvrigt har Zadie Smith nævnt så forskellige inspirationer som Vladimir Nabokov, James Joyce og William Shakespeare.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Romaner
Zadie Smith
Rosinante, 2000. Oversat af Camilla Christensen. (White Teeth, 2000).
Zadie Smith
Rosinante, 2003. Oversat af Thomas Harder. (The Autograph Man, 2002).
Zadie Smith
Rosinante, 2007. Oversat af Thomas Harder. (On Beauty, 2005).
Zadie Smith
Rosinante, 2017. Oversat af Steffen Rayburn-Maarup (Swing Time, 2016).
Nonfiktion
Diverse
Zadie Smith
Zadie Smith
Politikens Forlag, 2024. Oversat af Zakiya Ajmi (The Fraud, 2023).
Om forfatterskabet
Podcast
Waterstones Podcast
2023-08-31
Links
Carsten Andersen
Politiken, 2013-09-22.
Jes Stein Pedersen
Politiken, 2013-09-30.
Michelle Arrouas
Information, 2017-02-04.




