Barndomslandet

© Illustration Ib Spang Olsen.
© Illustration Ib Spang Olsen.

Kvarteret "Udenbys Klædebo" i Københavns Nord-vestkvarter indtager en central plads i Ib Spang Olsens produktion. I Lille dreng på Østerbro fylder det hele bogen. Barndomserindringerne fremstår i en række billeder, der aftegner 1930´ernes København med historisk præcision, men først og sidst er de båret af erindringen og barnets oplevelse og fascination.

I andre af Ib Spang Olsens bøger nikker man genkendende til kvarteret, dets huse og beboere. Kattehuset har noget af den samme stemning over sig, selvom bogen faktisk er tegnet efter et kvarter i Gentoftegade, der ikke eksisterer mere. Men det er slet ikke stedet i sig selv, der er det mest interessante. Det er dets karakter af ´barndomslandet´, og som sådan gennemstrømmer det alt, hvad Ib Spang Olsen har tegnet og fortalt for børn.

Barndommens oplevelser ligger som et vækstlag af frodighed og idérigdom, der efterhånden har taget form i forskellige historier. Så forskellige de end er, er de fælles om at være båret af Ib Spang Olsens forståelse og respekt for barnets egenart.

Det er der ingen nostalgi i. Det er et udtryk for en holdning til børn, der friholder dem for ansvar og forpligtelser, som hører voksenlivet til. I Ib Spang Olsens bøger får børn lov til at være børn. De får lov til at lege og fantasere. Problemer af samfundsmæssig art fortælles inden for en forståelses- og løsningsramme, der er børnenes egen.

I 1970´erne blev Ib Spang Olsen meget udskældt for sin bog om forurening, Røgen. Den levede ikke op til tidens gældende krav om realisme og politisk perspektiv men blev kaldt problemforflygtigende og politisk naiv, fordi forureningen blev løst ved, at familien gav fabriksejeren deres sparepenge til et rensningsanlæg.

Som svar på kritikken fremhævede Ib Spang Olsen, at bogen ikke var lavet for store børn og voksne, men netop var skrevet for små børn og derfor behandlede spørgsmålet på deres præmisser. Han fastholdt, at bogen faktisk er realistisk og korrekt i og med, at det til enhver tid i ethvert samfund altid vil være dig og mig, der kommer til at betale for forureningen. Og således er det også blevet.

Det er karakteristisk for Ib Spang Olsen, at han i sine bøger for børn aldrig nøjes med at beskrive tingene, som de er, men også fortæller, hvordan de kunne være. Han tager aldrig modet fra børnene, men giver frodige og vildtvoksende idéer til, hvad der kan gøres.

Som f.eks. i Voksenfælden, der handler om et nok så påtrængende problem: De voksnes manglende tid til at være sammen med deres børn. Det er ingen alvorstung problembog, om end alvorlig nok i sin muntre og underfundige anvisning af, hvordan ungerne kan holde fast på de fortravlede voksne.