Fantasi er leg med kendte begreber

© Illustration Ib Spang Olsen.
© Illustration Ib Spang Olsen.

"Det morsomme ved det, man kalder det fantastiske i børnebogssammenhæng," siger Ib Spang Olsen, "er at barnet godt ved, hvordan det skulle have forholdt sig og derfor morer sig ved at gå ud over grænserne. Det er en afprøvning af grænser, der altid volder fryd.".

Selvom Ib Spang Olsen er sig meget bevidst, at børn er et forudsætningsløst publikum i en billedmæssig forstand, forsøger han altid at give sine bøger et surreelt indhold med billedrum og figurer.

Også det fortællende indhold i billederne lader han spænde ud over det genkendelige og forudsigelige. Billederne skal kunne aflæses af børn, men selv synes Ib Spang Olsen kun, at det er morsomt, hvis der er noget tilbage, som hverken de eller han selv kan aflæse, men som måske ejer en billed- eller farvemæssig værdi.

Netop i denne umærkelige grænseoverskridelse mellem fantasi og virkelighed ligger måske det formmæssige mødepunkt mellem Halfdan Rasmussens vers og Ib Spang Olsens billeder. Ib Spang Olsen har med stor selvfølgelighed billedsat digtenes på én gang jordnære og magiske univers. Det er billeder, der med træfsikker præcision fastholder ordenes udtryk og indhold samtidig med, at de frit lever deres eget liv.

Først skrev Ib Spang Olsen sangen Bolden. Siden blev den til en billedbog: Min bold. © Illustration Ib Spang Olsen.
Først skrev Ib Spang Olsen sangen
Bolden. Siden blev den til en
billedbog: Min bold. © Illustration
Ib Spang Olsen.

Ib Spang Olsen har ikke blot selv været med til at vælge rimene til Hokus Pokus og andre børnerim, Tante Andante og Onkel Karfunkel. Han har også selv sørget for en sammensætning af rimene på siderne, og det har givet ham mulighed for at komponere sammenhængende billeder hen over opslaget.

Billederne modsvarer versenes sproglige klang og rytme. Ligesom versene har også billederne deres egen ´grammatik´. Den er ikke altid logisk, men der opstår alligevel en meningsmæssig sammenhæng.

Det er billeder, der spænder fra det naivt beskrivende til det mere sprælske og meddigtende. De genfortæller rimenes historier, vildt og frodigt, blidt og poetisk. De indholder et væld af skiftende stemninger og lægger sted, rum, tid og personer til Halfdans vers, som i sig har hele spektret fra det alvorlige til det grinagtige, afsindige, absurde.

Men først og sidst er helheden båret af vitalitet og glæde. Ib Spang Olsen tegner på et kolossalt overskud. I sine billeder udfordrer han hele tiden børnene, deres fantasi, deres trang til at eksperimentere, deres umættelige videbegærlighed, deres mod på at leve.

Man går ikke fejl af stregen, men forundres alligevel over den store spændvidde Ib Spang Olsen giver udtryk for i sine billeder. Han rummer hele spektret fra det blide og poetiske over til det kraftfulde og voldsomme. Ib Spang Olsen har den grundlæggende faglige ekspertise, en sprudlende fantasi og en formkraft, der ikke tager fejl.

Han er ophavsmanden til en række skikkelser, der har befolket ikke blot hans børnebøger men også hans sange, radio- og tv-udsendelser, skuespil og film med så stor selvfølgelighed, som havde de altid været der.

For Ib Spang Olsen har det aldrig så meget været udtryksformen, der har været det væsentlige. Han bruger med en aldrig hvilende energi de forskellige medier som bærere af sine idéer og tanker. Han får sit budskab om barnets særlige univers bragt videre.

For kunstens opgave er at påvise. Og ved at bruge sin kunst som det stærkeste og enkleste udtryk for en livsholdning, er Ib Spang Olsen nået ud til sit publikum, børn som voksne.