I den samtidige spændingslitteratur er den amerikanske forfatter Stephen King en sværvægter. Ligesom Stefan Spjut bruger han i sine romaner fantastiske elementer til at skabe gys og gru i almindelige menneskers tilværelse. Ligeledes tager begge forfatteres skriveprocesser afsæt i en hypotese, der dernæst danner grundlag for plottets udvikling. ”Hvad ville der ske hvis …” er udgangspunkt for deres historier. På dansk har krimiforfatteren Jens Østergård ligeledes brugt mytologiske skikkelser og tilfangetagne børn til at skabe gys og uhygge i serien om efterforskeren Thomas Nyland.
To svenske forfattere, der ligesom Stefan Spjut kombinerer socialrealistiske miljøer med overnaturlige væsner, er John Ajvide Lindqvist og Carl-Johan Vallgren. Lindqvists debutroman ”Låt den rätte komma in” fra 2005 (”Lad den rette komme ind”, 2007) handler om en ensom teenagedreng, der bliver venner med vampyrpigen Eli, og i Vallgrens ”Havsmannen” fra 2012 (”Havmanden”, 2012) optræder et søuhyre som forløseren i en dyster fortælling om mobning og misbrug.
Selv nævner Stefan Spjut flere kvindelige, svenske forfattere som sine litterære idoler. Især Selma Lagerlöf der som den første kvinde vandt Nobelprisen i litteratur i 1909. Hun tematiserer barndom, natur og familiens slægtshistorie i sine magiske fortællinger, men det er især børnebogen ”Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige” (”Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige”) (1906-07), som deler indhold og univers med ”Stallo”. Heri er svensk geografi forklædt som eventyr, og drengen Niels forvandler sig til en pusling for at flyve på ryggen af en gås gennem Sverige.
Kerstin Ekman er en anden af Stefan Spjuts forbilleder. I Ekmans internationale gennembrud ”Händelser vid vatten” fra 1993 (”Hændelser ved vand”, 1994) kombineres en mordgåde med realistiske samfundsskildringer og sansende naturbeskrivelser.
Endelig har ”Stallo”s detaljerige, minutiøse beskrivelser af hverdagselementer, snusdåser, tankstationer og bilinteriør mange lighedstræk med Karl Ove Knausgårds stil i romansekstetten ”Min kamp” (2009-2011). Knausgård har i en anmeldelse erklæret sig bjergtaget af ”Stallo”, ”fordi Spjut har klaret det mesterstykke at skrive overbevisende om troldes eksistens og spøgelser i de nordiske skove, men også fordi det sker i et sprog som har øje for den hverdag vi ellers kender ud og ind, så præcist og velskrevet at den ligger og lyser på siderne.” (Om Stallo. Forlaget oktober. Egen oversættelse).