Ulf Stark

Ulf Stark er en af Sveriges mest læste børne- og ungdomsforfattere. Han blev født i 1944 i Stureby, en sydlig forstad til Stockholm, hvor han også voksede op. Faren, Kurth Stark, var tandlæge og havde praksis i hjemmet.

Ifølge Ulf Starks egne oplysninger havde han svært ved - som vel mange af den tids børn - at komme ind på livet af faren: "Det er underligt at man lever hele sin opvækst så tæt på hinanden og aldrig kommer hinanden nærmere."

Farens praksis var og forblev noget fremmed, noget man knapt måtte gå ind i." "Min far var et menneske, der ville have orden og system på alting." Ulf Stark mener selv, at hans forfatterskab også kan ses som en drengs desperate forsøg på at komme sin far nærmere.

Faren havde ambitioner på Ulfs vegne, så som 9-årig blev han sat i en fin privatskole. For forfatteren var det ikke en god oplevelse: "Jeg har stadig mareridt om min skoletid." Han følte sig uden for og set ned på af de andre elever: "De var jo så snobbede! De hed Adelcreutz hele bundtet og boede i store, fine gamle huse i Östermalm."

Som barn læste Ulf meget og levede sig ofte konkret ind i bøgernes handling. Efter læsning af Astrid Lindgrens Rasmus på farten drog han således selv på farten. Dog ikke længere end til det lokale plejehjem, hvor en ældre beboer fik rollen som "Oskar". I realskolen var han optaget af drabelige heltedigte og senere læste han digtere som Federico Garcia Lorca og Dylan Thomas.

Som hovedpersonerne i bøgerne lærte Ulf Stark sig at lyve, så han allerede som 13-årig var "fabelagtig til det", som han selv siger. Denne evne gjorde han også brug af i gymnasiet, hvor han fik dårlige karakterer i fag som matematik og fysik.

For at gøre faren glad fortalte han, at han havde fået højere karakterer - og forfalskede farens underskrift i karakterbogen. Men til eksamen gik det helt galt - han dumpede - og dette resultat kunne der ikke fuskes med.

Når det i forfatterens bøger ser sortest ud for børnene, finder de en udvej. Sådan var det også for Ulf Stark. Midt i nederlaget og forvirringen oven på den mislykkede studentereksamen stod det klart for ham, at han ville være forfatter.

Fra gymnasiet kendte han den lidt ældre og vordende forfatter Peter Curman. Og gennem ham fik han kontakt med unge forfattere som Lars Gustafsson og Tomas Tranströmer, der blev Ulf Starks konstruktive med- og modspillere, da han begyndte at skrive.