Baggrund

Citat
”Hun gør mig så flintrende arrig. Hvad helvede skal hun blande sig i mit liv for på den måde. Med rengøringshjælp og dagcenter. Fordi man ikke er til stearin i sølvstager og rokokopuder, og for fanden hvor er det hele dog lækkert.”
”Noras tredje alder”, s. 261.

Camilla Stockmarr er født og opvokset i København og bor i dag på Østerbro. Hun har ingen uddannelse på papiret, men har til gengæld bestredet job i mange afskygninger og har boet i store dele af verden, f.eks. i New York, Israel og i Paris, hvor hun i perioder boede i den engelske boghandel Shakespeare & Co – og i Sverige, hvor hendes seneste roman udspiller sig.

Stockmarr har tre børn, og begyndte at skrive i 1990’erne, da hun blev mor for første gang. I 1995 og 1998 debuterede hun i Danmarks Radio med noveller, som hun efter eget udsagn havde fået afslag fra Forfatterskolen på (jf. www.camillastockmarr.dk). I 2000 udkom hun i bogform på Samlerens Forlag med novellesamlingen ”I det skjulte”, hvor også DR-novellerne indgik. Samtlige tekster i bogen er – på nær en enkelt med fantastiske elementer – forankret i realismen og behandler forholdet mellem mennesker.

Det er et særtræk, der også ses i Stockmarrs første roman “Noras tredje alder” fra 2004, hvor læseren kommer ganske tæt på antikvarboghandleren Nora og hendes to voksne børn. De tre familiemedlemmer fortæller fra forskellig synsvinkel om deres indbyrdes – og ofte knudrede – relationer til hinanden. Om deres liv, som de drømte det skulle blive, og om, hvordan det er blevet. De nære portrætter er fortalt med ofte grotesk-humoristiske øjebliksbilleder, psykologisk indsigt og i samme stilfærdige tone og tempo, der kendetegner romanen ”Udflytterne” fra 2012, som desuden var anslagsgivende til, at Stockmarr samme år fik tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

”Udflytterne” udspiller sig i 1970’erne, det vil sige, en tid hvor forfatteren selv var ung. I et interview på Bogforum i 2012 blev hun spurgt om valget af netop dette årti til at sætte rammen for hendes fortælling, og hun svarede sådan her: ”Jeg synes, det var en meget kraftfuld tid (…). Jeg låner lidt af den tidsånds energi. (…). Nu foregår den i 70’erne, den kunne have været foregået nu, eller den kunne have været foregået i 50’erne, det ville have været samme historie.” (Camilla Stockmarr på BogForum, www.youtube.com/watch?v=kt-A2jbkYXQ).

Med disse ord understreger Stockmarr det almenmenneskelige aspekt, plus de universelle temaer, der er på færde i fortællingen om familien fra København, der drømmer om at skabe sig et nyt liv i Sverige.