På nogle måder adskiller Camilla Stockmarrs bøger sig fra andre danske og mere tidstypiske forfatteres værker. Hvor form- og sprogmæssig eksperimenteren ofte kendetegner nyere dansk litteratur, jf. f.eks. Lone Aburas og Bjørn Rasmussen, så sender Stockmarrs mere traditionelle fortællestil flere associationer i retning af klassiske forfatterskaber, som f.eks. Karen Blixen, hvor også fortællingen er i centrum, og ikke formen.
Derimod har Stockmarr et tematisk fællesskab med flere samtidige forfattere. F.eks. er drømmen om det autentiske liv i naturen en ganske aktuel litterær præmis, som også kan opleves i forfatteren og litteraturkritikeren Nanna Gouls debutroman ”Privat skov” fra 2012. Her flytter en ung kvinde ud i en skov og ind i et skovhus med sin kæreste. De har en masse drømme om netop det gode liv væk fra byen, men drømmene brister i takt med deres kærlighedsforhold. Så heller ikke her lader fantasien om et lykkeligt liv i pagt med naturen sig realisere i virkeligheden.
Også hovedpersonen i norske Erlend Loes roman ”Doppler” flytter – ikke af kærlighed, men af raseri – ud i skoven for at komme væk fra sit liv. Det samme er tilfældet med den svenske forfatter Madeleine Hesserus, der i romanen “Isola” beskriver en kvinde, der går til skovs for at være i fred.
Stockmarrs detaljerige og sanselige beskrivelser af duftene, dyrene, luften, vandet og træerne i naturen skaber en fornemmelse af netop duftene, dyrene, luften, vandet og træerne i naturen, som man også oplever det i den norske forfatter Per Pettersons stilfærdige, men ikke desto mindre kraftfulde roman ”Ud og stjæle heste” fra 2004, hvor en pensioneret enkemand flytter alene i et gammelt hus i udkanten af en by for at leve et mere ukompliceret liv. Han tænker tilbage på sin barndom, og især på en sommerdag, hvor faren vandrede ud af hans liv.
Og netop far-søn-forholdet er et klassisk tema i litteraturen og forløst af mange forfattere. I nyere dansk litteratur har Jens Blendstrup med den autobiografiske roman ”Gud taler ud” fra 2004 beskrevet et kærlighedsfuldt, kompliceret, skørt og satirisk forhold mellem et barn og hans far. Blendstrup benytter en ganske anden sproglig og fortællemæssig stil end Stockmarr, men formidler et far-søn-forhold med lignende ambivalens.