Bogen “Drengen der samlede på ord” fra 2005 handler om Albert, der har den usædvanlige hobby at samle på ord. Hans to storebrødre Arne og Niels holdt med tyskerne under Anden Verdenskrig. Derfor ser folk i den lille by, Albert kommer fra, også skævt til ham. De andre børn må faktisk slet ikke lege med ham. Det bliver ikke nemmere for Albert af, at hans far drikker, mens hans mor er skør. Men Albert ved, at han er født med sejrsskjorten på, og derfor lader han sig ikke så nemt slå ud. Han begynder at samle på ord, fordi han opdager, at det rigtige ord på det rigtige tidspunkt kan udrette mirakler. For eksempel vil pigerne gerne lege med ham, når han siger pæne ord som mirabelle eller rosemunde. Albert gør sig venner med pigerne Lise og Bitten og bliver – med ordenes hjælp – næsten accepteret af de andre i byen.
25918495
“Drengen der samlede på ord” fortæller om, hvordan mennesker kan være onde mod hinanden. For selv om krigen er slut, og man igen kan købe rosiner, elastikker og tyggegummi, er freden langt fra nået ud til Overdrevet, hvor Albert bor. Hans far bliver ved med at drikke og vil ikke snakke med Alberts storebror, Niels, der i modsætning til Arne er vendt levende hjem fra Østfronten.
Men historien om Albert er også en fortælling om, hvordan livsvilje, poesi og godt humør kan forvandle selv den værste situation. Albert vil ikke finde sig i at blive dømt for sine brødres gerninger. I stedet kæmper han med utraditionelle midler som charme, sødme og fantasi for at overbevise de andre børn om, at han er god nok – og det lykkes.
Dermed handler historien også om, at børn nogen gange har mere retfærdighedssans end voksne. For voksne bedømmer alt for ofte andre mennesker ud fra, hvordan deres familie er, eller hvor mange penge de har. Børn derimod bedømmer mennesker ud fra, hvem frem for hvad de er. Og det er mere fair.
Endelig giver historien om Albert et godt og detaljeret indblik i, hvordan det var at være dansk barn i tiden efter Anden Verdenskrig.