Genrer og tematikker

Charlotte Strandgaard har som forfatter udforsket og udfordret mulighederne for at udtrykke sig i både digt og prosa, debatbog og skuespil, film og radio. De emner, hun har taget op i debatbøger og samfundskommentarer, er senere blevet temaer i skønlitterære produktioner og omvendt. Stilistisk spænder forfatterskabet derfor også over en række forskellige genrer, og i mange af værkerne blandes virkelighedens og fiktionens stemmer. Som i ”Hans”, hvor lægeterminologi og poesi mødes, og som Charlotte Strandgaard selv beskriver således: ”det er ikke en roman, men en beretning, som jeg håber bærer præg af, at jeg er forfatter. Det jeg har arbejdet meget med i mine tekster er at komme ind til skelettet af sproget.” (Tine Maria Winther: Var mor for meget? Var det derfor, Hans blev syg? Politiken, 2014-12-15).

Forfatterskabet er båret af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer som for eksempel i ”Brændte børn”. Titlen peger på et gennemgående motiv i Charlotte Strandgaards forfatterskab; den voksne som et såret barn. Mange gange er hendes voksne karakterer så sårede eller åndeligt forslåede, at de kommer skævt ind i voksenlivet – hvis de nogensinde formår at blive voksne i gængs forstand.

Overordnet kan man sige, at Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter. Igennem hele hendes liv er denne bestræbelse kommet til udtryk i politisk og aktivistisk engagement og i form af både skøn- og faglitteratur. I hendes bøger kommer det til udtryk i kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed, klasseskel og samfundsmæssige tabuer.