Onde magikere

Citat
“Den gamle smerte var begyndt at røre på sig igen og dunkede i mit bryst, min mave og mine knogler. Det var ikke sundt at være spærret inde i en krop i så lang tid, og jeg fattede simpelthen ikke, hvordan mennesker kunne klare det uden at blive totalt vanvittige.”
Jonathan Stroud: “Amuletten fra Samarkand”, side 41.

Første del af Bartimæus-trilogien, “Amuletten fra Samarkand” fra 2003 (“The Amulet of Samarkand”, 2003) foregår i et London, der ligner det, vi kender. Gaderne er de samme, og regeringsbygningen ligger og troner midt i byen. Dog er ikke alt, som normalt. Landet regeres nemlig af korrupte, udemokratiske troldmænd, mens menneskene er underdanige undersåtter.

Den unge dreng Nathan er i lære som troldmand. Han studerer alverdens sprog og lærer alle de magiske formularer, der findes, imens han drømmer om selv at blive politiker og være med til at sætte dagsordenen i England.

Ved en fest hos sin mester møder den 12-årige Nathan den magtbegærlige minister Simon Lovelace, og de to støder sammen, da Lovelace ydmyger Nathan på det groveste. Nathan bliver rasende og sværger hævn, og med sine selverhvervede magiske evner påkalder han den ældgamle djinn Bartimæus. Bartimæus er dæmon af tredje orden, og han hjælper Nathan med at stjæle det særlige magiske klenodie Amuletten fra Samarkand fra Lovelaces gemmer.

24892697

Røveriet får selvfølgelig ikke lov at gå upåagtet hen. Lovelace har allerede slået én ihjel for at erhverve amuletten, og Nathan bliver dybt involveret i et kompliceret magtspil, der får mægtige og uforudsigelige konsekvenser. Blandt andet må en række af Nathans nære lade livet i kampen mod den alt andet end hæderlige troldmand, ligesom det engelske samfund bliver udfordret.