Lille Kong Magnus

© Illustration Pia Thaulov

© Illustration Pia Thaulov

1993 var Lille Kong Magnus’ år. Denne herlige bog handler om det førstefødte barn, der tror, at hele verden er skabt til ære for ham. 1993 var Lille Kong Magnus’ år. Denne herlige bog handler om det førstefødte barn, der tror, at hele verden er skabt til ære for ham. 

Det var meget hyggeligt i gamle dage
Dengang var der kun mor og far og mig.
Der var altid tid til gode historier,
Mælk og honning og tid til det hele.

Mor og far ophøjer lille Magnus til konge i et rige, hvor han regerer over alt og alle. Han er suveræn på sin trone af blåstribede dyner og fægter med en hulske som scepter og et zittauerløg som ’æble’. Men i rusen over magten og vælden opdager han ikke, at mor og far ligger i skyggen af tronen og producerer flere børn på en sådan måde, som kun voksne kan gøre det. Og så vælter det tudegrimme barn, Sofus, ind fra venstre og ødelægger idyllen.

 

© Illustration Pia Thaulov
© Illustration Pia Thaulov

 

De havde aldrig tid mere.
Ingen gode historier, ingen mælk og honning.
Min trone var braset sammen.
Han fyldte det hele, ham Sofus.
Sådan en lille patteunge.
Sådan en lille tisseunge.
Sådan en lille irriterende møgunge,
Som ikke engang kunne lege ordentligt.

Til sidst beslutter Magnus sig til at smide ham i skraldespanden, men mor og far når lige at fiske ham op af kassen. Og denne handling afføder brølende vrede.

Så må Magnus kapitulere, og han begynder at leve med Sofus. Og begynder i det små at lege med den lille møgunge, når forældrene trækker sig ind bag den lyserøde dør med de sammenflettede hjerter og ’laver’ flere børn. Og det bliver de ved med i en tilsyneladende lind strøm. Og børnene etablerer deres eget fællesskab, hvor de lever et parallelt liv i en parallelverden.

Sofus var meget bedre til at lege end mine forældre.
De er bedst til at lave mad og få børn.

 

© Illustration Pia Thaulov
© Illustration Pia Thaulov

 

Lille Kong Magnus fortæller muntert og vemodigt om uddrivelsen af paradiset og det at opdage, at verden ikke er så enkel, som man først troede. fortæller muntert og vemodigt om uddrivelsen af paradiset og det at opdage, at verden ikke er så enkel, som man først troede.

Bogens geniale kunstgreb er, at den giver barnet ’ordet’. Det er Lille Magnus, der har fortællevinklen, men hele tiden rumsterer de voksnes verden ude i yderkanten af billedrammerne, og dér foretager de sig ting og sager, som kun kan forstås, når man har nået ’skelsår og alder’.

Tegningerne er prægtige akvareller, og der arbejdes både med intime vignetter (små billeder) og dobbeltopslag, hvor hele formatet inddrages til flotte tableauer. Og igen er tegningerne så detaljerede, at man med stort udbytte kan gå på billedhugst og høste oplevelser. Det er hyggeligt og nyttigt at være flere om en bog som Lille Kong Magnus..