I 2013 færdiggjorde Johan Theorin sin Ølandskvartet med romanen ”Rörgast” (”Gravgæst”, 2014). De forrige tre bøger i serien har foregået udenfor sommersæsonen – denne gang er det bagende sol på Øland, hvor turisterne flokkes på øen. Men ikke alle gæster er kommet med fred og ferieplaner. En for længst glemt øboer vender tilbage for at ordne et gammelt regnskab, og det involverer bl.a. en stakkels 12-årig, genoplivede familiefejder, mystiske dødsfald – og kaster skygger tilbage til Stalins terrorregime i 1930’erne. Sommerintrigen bliver, ligesom i de øvrige bøger, ikke opklaret af politiet, men af gamle gigtplagede Gerlof, der er blevet mærkbart ældre siden første bog. I slutningen af bogen er han tæt på at dø på åbent hav, men bogens halvåbne slutning giver håb om det modsatte.
51090373
Da drengen Jonas, som er på ferie med sin åndsfraværende familie, påstår at han har været om bord på et spøgelsesskib med døende sømænd og en hvidskægget kaptajn, så tager Gerlof ham ganske seriøst. Det viser sig da også, at drengen ikke lider af levende fantasi, men tværtimod har bevidnet en bitter mands første hævnaktion mod Jonas’ familie. Aktionerne fortsætter sommeren over, fra mild madforgiftning til makabre mord. Øfolket er bange – hvem, hvad og hvorfor? Som sagen åbenbares, tegner der sig tydelige spor til en ung mands mislykkede emigration til Amerika i 1930’erne, der endte med et ophold i en kommunistisk arbejdslejr.
Theorin krydsklipper behændigt mellem nutid og datid, mellem verdenshistorie og livshistorie og fortæller bl.a. historien om, hvordan en ung mand bliver morder og som aldrende og hadefuld blæser en gammel familiefejde ud af proportioner.
I ”Gravgæst” er handlingen mere rå og suspensesøgende end de forrige bøger – der er ingen biljagter, men skibs- og krigsdramaer og mere effektjageri, end man er vant til i Theorins krimiunivers.