Beslægtede forfatterskaber

Eva Tind tager tekster og billeder ud af deres oprindelige kontekst og giver dem en ny betydning ved at bruge dem i sine bøger. Denne teknik kaldes ’readymade’ og har været brugt mange gange i både billedkunsten og litteraturen, siden den franske billedkunstner Marcel Duchamp i 1917 skabte stor debat om kunsten og kunstnerens rolle med sit værk ”Fountain” – et signeret urinal. 

En anden dansk digter, der også arbejder med readymades, er Maja Lee Langvad. Hun er ligesom Tind adopteret fra Korea. I sin debut ”Find Holger Danske” fra 2006 omskriver hun bl.a. janteloven, og hun genbruger spørgeskemaformen, som man kender den fra kulørte ugeblade, til at stille tyve spørgsmål til hhv. sin adoptivmor i Korea og sin biologiske mor i Danmark. 

Magtkampe børn imellem er en tematik, man også finder hos Naja Marie Aidt. Hendes digtsamling ”Poesibog” fra 2008 skildrer venindeforhold og pigers gryende seksualitet, men også i Aidts noveller er barndommen en kærkommen kampplads for menneskelige relationer. Aidt er desuden, sammen med digteren Mette Moestrup, foregangskvinde for en postkolonialistisk strømning i nyere, dansk litteratur. Begge har de problematiseret forholdet mellem Danmark og Grønland i deres lyrik. 

Eva Tind nævner i et interview filmen ”Sliding Doors” som et eksempel på, hvordan tilfældigheder kan ændre den enkeltes liv. ”Livet er jo på en måde bygget op på tilfældigheder – altså, hvis man var gået til venstre i stedet for til højre den dag, så havde man slet ikke mødt den mand, og man havde fået nogle andre børn, hvis man overhovedet havde fået nogen. Det er jo et grundvilkår hos mennesket, og det grundvilkår peger jeg på i bogen.” (Anne Marie Andresen: Adoptionen i kunsten – Kunsten i adoptionen. Adoption & Samfund, 2010-06-01). Fascinationen af tilfældighedsprincippet deler hun med den amerikanske forfatter Paul Auster. I romanen ”City of Glass” fra 1985 (”By af glas”, 1987) tager historien afsæt i, at hovedpersonen Quinn påtager sig en anden mands identitet, en mand der vel og mærke har samme navn som forfatteren, Paul Auster. Navnesammenfald er altså et andet virkemiddel Auster bruger til at undersøge og spejle identitetens mange sider.