Christos Tsiolkas har en unik stemme i australsk litteratur samtidig med, at han er umiskendeligt australsk. Han er både inspireret af det 20. århundredes europæiske roman, af den engelsksprogede litteratur, som han er en del af, og den australske litteraturhistorie. Måske er det derfor, at ”Lussingen” er blevet så populær – ikke bare i Australien og andre tidligere Commonwealth-lande som Canada, men også i Europa.
I sin måde at behandle spørgsmål om indvandrerkultur i en britisk kontekst på er der en parallel til forfatteren Zadie Smith. Også hun benytter sig i ”White Teeth” af flere hovedpersoner af forskellig kulturel og etnisk herkomst, der støder på hinanden i London. Men hvor hendes skildringer i højere grad har et satirisk, kærligt og komisk skær, har Tsiolkas’ et langt mere dystert og råt udtryk.
Den sproglige råhed, som Christos Tsiolkas med egne ord ønsker at efterligne, finder han i stedet hos forfattere som Philip Roth, Henry Miller, Norman Mailer, Jack Kerouac, Tennessee Williams, etc. (Christos Tsiolkas: Christos Tsiolkas on his influences and inspirations. Blip.tv).
Den unge bøsse som motiv i flere af Tsiolkas’ romaner og hans nær-pornografiske beskrivelser af sex trækker desuden veksler på den franske forfatter Jean Genet (1910-1986), som Tsiolkas også selv nævner som inspiration. Som i ”Tyvens dagbog” af Genet rejser Tsiolkas’ homoseksuelle protagonist Isaac i ”Dead Europe” igennem et plaget Europa, og i ”Loaded” bliver læseren delagtiggjort i den søgende bøsse Aris eskapader en nat omkring i Melbournes natteliv.
Foruden den inspiration, der tematisk og sprogligt direkte inspirerer Tsiolkas, nævner han et par andre, som han måske ikke umiddelbart er beslægtet med. Men inspiration og slægtskab kan antage mange former: ”De forfattere, der har gjort størst indtryk på mig i de seneste år, er Richard Ford og Orhan Pamuk. Pamuks ynde som forfatter og den enorme styrke af hans intellekt får mig til at ville tænke og skrive bedre. Richard Ford får mig til at se min omverden i et andet lys og ikke at tage noget for givet. Han er den bedste modgift imod den falske kultur, der bygger på berømmelse og materialisme, som ellers omgiver mig.” (Angela Meyer: Discomfort is sometimes what is most precious to me about great art – Christos Tsiolkas on The Slap. crikey.com, 2009-01-29).